LOKALT. Det var en anderledes dag for håndboldherrerne Anders Martinusen, Jonas Kruse og Martin Bisgaard. Vanligvis hjemmevant i Middelfart Sparekasse Arena måtte spillerne i dag bytte halgulvet ud med Fredericias brosten og forsøge at finde marchtakten i et optog gennem byen. Det var ikke nogen let øvelse, men anledningen var heller ikke hvilken som helst. Fredericia Håndboldklub (FHK) var netop blevet hædret af Frederik den III’s Laug som Årets Frederik.
Martin Bisgaard var blandt de første til at beskrive stemningen, og det var bestemt ikke utilfredshed, man kunne spore hos venstrefløjen.
»Jamen, suverænt indtil videre. Virkelig dejligt vejr til at komme ud og gå en lille tur. Der blev spillet lidt musik for os på vejen rundt, og vi fik set lidt af byen. Det var rigtig godt,« lød det fra Bisgaard, som med sit karakteristiske lune smil gjorde det klart, at dagen bestemt var godkendt.
Anders Martinusen, klubbens rutinerede profil, var enig. Især med tanke på, hvordan vejret havde været dagen før:
»Det ville være træls, hvis det var i går, man skulle have gået denne her tur her. Det er noget bedre med i dag, må man sige.«
Men selvom vejret passede perfekt til festlighederne, var Årets Frederik måske ikke lige præcis den type hæder, spillerne normalt jagter. Martinusen lagde da heller ikke skjul på, at han først var en smule overrasket over prisen. Alligevel gik det hurtigt op for ham, hvor meget hæderen betød, ikke mindst da han mærkede stemningen på turen gennem byen og oplevede, hvordan folk omkring ham tog prisen til sig som en fejring af både klubben og byen som helhed.
»Jeg skal være ærlig og sige, at man nok ikke har hørt så meget om prisen, når man kommer udefra. Men når man så ser de mennesker, der møder op her, erhvervsfolkene og lauget, så kan man godt fornemme, at det er en speciel pris,« sagde Martinusen og lod blikket glide hen over forsamlingen, inden han fortsatte:
»Jeg tror, den betyder rigtig meget for klubben, og man sætter stor pris på at kunne bidrage til endnu engang at sætte Fredericia lidt på landkortet.«
Ganske vist drømmer spillerne stadig om store pokaler, europæiske triumfer og metalstykker, som vejer lidt tungere. Med hænderne demonstrerede Martinusen størrelsen på de trofæer, spillerne normalt drømmer om. Men dagens hæder handlede alligevel om noget andet. Noget større, som ikke nødvendigvis kan måles i fysisk størrelse eller vægt, men som afspejler en helt særlig værdi for Fredericia Håndboldklub.
»Vi kigger jo gerne på trofæer med lidt størrelse, det ville være sjovere for os. Men for Fredericia Håndbold er det her et kæmpe skulderklap og en pris, man sætter yderst højt på listen,« slog Martinusen fast med et smil.
Bisgaard nikkede ved siden af. Han pegede på, at hæderen ikke bare hylder spillertruppen, men også klubbens bagland, og især de frivillige, som ofte gør en uvurderlig indsats uden at blive set eller fejret.
»Organisationen har måttet arbejde ekstra hårdt hele året, fordi vi pludselig har fået flere europæiske kampe. Frivillige har rejst til Odense for at lægge gulv og sætte reklamer op, og en masse andet. Det er alt sammen noget, man måske ikke tænker over i hverdagen, men det er en enorm støtte til holdet,« forklarede Bisgaard og fortsatte efter en kort pause:
»Som det også blev sagt i talen hernede – vi er jo byens hold. Derfor synes jeg også, at prisen er et stort skulderklap til netop den del af organisationen.«
At FHK er »byens hold« var et gennemgående tema, som ikke gik nogens næse forbi. Især Jonas Kruse kunne genkende sig selv i ordene. Som både spiller og Fredericia-borger mærker han hver eneste dag, hvordan klubbens betydning strækker sig langt ud over banen og ind i byens identitet.
»Nu er jeg jo en af dem, der bor her i byen, og jeg mærker tydeligt opbakningen, når jeg går ned gennem gaden og møder fansene. De er altid villige til at snakke og har altid et godt smil på. Det er fedt, når vi kommer op i hallen og ser de samme mennesker, som vi omgås med til daglig. Der er ligesom en rød tråd mellem byen og hallen,« sagde Kruse med en overbevisning, der var til at tage og føle på.
Men for Kruse handlede dagen ikke kun om denne ene pris eller om en enkelt festlig begivenhed. Hans perspektiv var lidt bredere, lidt mere langsigtet. Det, som Fredericia Håndboldklub havde opnået, var resultatet af en stille, rolig og vedholdende udvikling. En udvikling, som gennem de seneste år har forvandlet en traditionelt stærk håndboldby til en reel europæisk destination for sporten.
»Det har været bare de sidste tre år, kan man jo sige, hvor vi stille og roligt har bygget os op. Det har ført til bedre og bedre resultater og en Champions League-sæson, hvor vi har fået lov til at spille mod de bedste i hele verden. Så det er selvfølgelig en længere periode og ikke bare et øjeblik,« afsluttede playmakeren.
Det blev altså en anderledes dag for de tre spillere. En dag, hvor de blev hyldet, ikke for ét mål, én kamp eller én sæson, men for deres rolle i det større billede.
