LOKALT. Det var svært ikke at bemærke, at der foregik noget særligt i Fredericias gader. Solen havde besluttet sig for at give sit allerbedste, og himlen stod helt blå uden antydning af skyer. Midt i denne formiddagsidyl bevægede en flok middelaldrende mænd, håndboldspillere og velkendte lokale ansigter sig gennem byen i en parade, der fik forbipasserende til både at stoppe op og klø sig i nakken. Andre havde allerede luret, hvad klokken havde slået, og ventede ved Landsoldaten på, at optoget skulle passere.
På Rådhuspladsen blev årets modtager af Frederik den III’s Laugs hæderspris traditionen tro offentliggjort klokken 11.11 af laugets selvbestaltede formand Michael Kristensen. Enkelte havde måske allerede bemærket et par røde trøjer bevæge sig diskret op mod pladsen, og kort efter var det officielt – Fredericia Håndboldklub (FHK) er Årets Frederik.
Efter offentliggørelsen bad formanden repræsentanterne fra FHK om at følge med resten af optoget rundt i byen. Her blev det hurtigt klart, at håndboldspillere måske ikke helt hører hjemme i paradeformationer. Da holdets tre profiler Anders Martinusen, Jonas Kruse og Martin Bisgaard skulle finde deres plads, var det en smule tydeligt, at deres hænder var langt mere vant til harpiks end marchtakt. Efter lidt forvirring, et par korte blikke mod sidemanden og et grin eller to var der ingen tvivl om, at spillernes naturlige hjemmebane trods alt er Middelfart Sparekasse Arena – og ikke en parade gennem Fredericias gader.
Undervejs fik optoget både smil frem og skabte lidt mild trafikforvirring, især da en pludselig udrykning kom brasende og måtte finde vej gennem den menneskelige mur. Men gennem byen kom de, og efter paraden mødte vi igen Michael Kristensen, som uddybede, hvorfor valget netop var faldet på FHK.
»Der var ikke tvivl i laugets styrelse og medlemskreds. FHK har gjort det helt fantastisk. De har stået sammen, vist energi og samlet byen i en svær tid. Så der var overhovedet ikke nogen tvivl. Det er bare det rigtige,« lød det fra Kristensen, der muntert tilføjede, at man selvfølgelig havde talt med højere magter for at sikre det gode vejr.
Direktør Thomas Renneberg-Larsen lagde ikke skjul på, at det er en tydeligt stolt klub, der modtager hæderen i år.
»Vi er rigtig stolte over, at vi har fået sådan en pris her som Årets Fæstningsdreng. Det fortjener hele klubben, og det er ikke kun os, der står bag det her i dag. Der er rigtig mange, som har en ære i det her,« sagde Renneberg-Larsen.
Direktøren understregede, at prisen i høj grad handler om klubbens bredere arbejde, og han pegede særligt på betydningen af at få anerkendt de mange mennesker omkring holdet.
»Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, de gør i det daglige. Det hårde slid, de mange timer, både ansatte og frivillige lægger i det her, betyder, at vi kan give gode oplevelser til byen, til fansene og vores medlemmer. Så det betyder rigtig meget, at det arbejde bliver værdsat.«
Formand Bent Jensen var ligeledes tydeligt begejstret over prisen. For ham handlede det ikke kun om klubbens sportslige præstationer, men især om den rolle, klubben har fået i Fredericia. Jensen, der tidligere selv er blevet kåret som både Årets Frederik tilbage i 2016, ved om nogen, hvor meget det betyder at blive anerkendt for at skabe positiv udvikling i byen.
»At vi kan modtage sådan en pris, det er da helt vildt. Det gør virkelig én stolt af at være årets fredericianer. Nu får vi jo mulighed for at vise, at vi har sat vores aftryk på Fredericia,« sagde formanden og fremhævede, at håndbolden efterhånden har fået en vigtig rolle i byens identitet.
»Vi har jo en stærk historie her i Fredericia, og nu er håndbolden også blevet en vigtig del af byens DNA. Det er noget, vi samles om, og klubbens rolle i byen er mindst lige så vigtig i dag, som den var i går – og det bliver den også i morgen,« lød det bestemt fra formanden.
Spillerne var enige i, at prisen i dag handler om meget mere end deres indsats på banen. Venstefløjen Martin Bisgaard fortalte blandt andet, at klubbens organisation og de frivillige i den grad har haft travlt det seneste år på grund af de europæiske kampe.
»Der er mange, som har måttet give lidt ekstra hele året. Frivillige har været med helt i Odense for at lægge gulv og sætte reklamer op. Det er sådan noget arbejde, man måske ikke altid lægger mærke til, men det betyder utrolig meget for, at det hele kan lykkes. Derfor sender sådan en pris også et klart skulderklap videre til alle dem,« bemærkede Bisgaard.
Jonas Kruse, der selv bor i Fredericia, mærker samtidig tydeligt, hvordan håndbolden samler byen på tværs. Ovenpå prisen beskriver han det som en rød tråd, der går gennem Fredericia – fra gaderne i hverdagen og helt op på tilskuerpladserne, når holdet spiller kamp.
»Nu er jeg jo en af dem, der bor her i byen, og jeg mærker tydeligt opbakningen, når jeg går ned gennem gaden og møder fansene. De er altid villige til at snakke og har altid et godt smil på. Det er fedt, når vi kommer op i hallen og ser de samme mennesker, som vi omgås med til daglig. Der er ligesom en rød tråd mellem byen og hallen,« fortalte Jonas Kruse.
Da dagen gik på hæld, samlede Michael Kristensen op på det hele med sit vanlige lune humør. Han fremhævede stemningen blandt deltagerne i optoget med en humoristisk sammenligning, der viser, at traditionen med at hylde Årets Frederik nok også handler om det særlige fællesskab i lauget.
»Selvom det jo egentlig bare er en flok middelaldrende halvtykke mænd ligesom mig selv, så er det jo ligesom at sætte køer på græs første gang i foråret. De opfører sig jo som om, de var 17-18 år igen og hopper og danser rundt,« sagde Kristensen og rundede dagen af med et grin.
