Avisen

fredericiaavisen.dk › Kultur

Festugen bliver en musicalfestuge

Festugen bliver en musicalfestuge

Når Trekantområdets festuge løber af stablen sidst på måneden bliver det med Fredericias stolte musicaltraditioner som gennemgående element i ugen.

Fredericia er kendt for storslåede musicals, og det kommer til at skinne igennem i dette års festuge. For når Trekantområdets festuge løber af stablen sidst på måneden bliver det med Fredericias stolte musicaltraditioner som gennemgående element i ugen.

- Musicalkunsten lever i bedste velgående - i Fredericia mere end nogen anden dansk by - og i løbet af ugen vil dette kunne mærkes af byens borgere. Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve og mærke musicalstemningen på gader og stræder, siger næstformand for Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv.

Via et samarbejde med både Fredericia Musicalteater, Fredericia Musical akademi, Panorama-biografen og flere lokale orkestre sætter festugen spot på musicalgenren i Fredericia.

Panorama-biografen inviterer til gratis visninger med live-optræden af musicalteateret, i byens gader vil man kunne opleve pludselige musicalsange opstå, når musicalakademiets studerende synger klassiske musicalhits på forskellige steder i og omkring midtbyen. I alt vil 18 musicalsange ’poppe op’ i byens midte – så hold godt øje!

Kor og orkestre vil også opføre musicalhits som en del af deres koncerter.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Fredericia Art Festival åbner byen for kunst hele weekendenHundrede år efter de første biler kørte gennem volden, holder Danmarks Port fødselsdagHistorieekspressen kører med fire aftener om frihed, magt og demokratiUffe var med til at skabe grundlaget for Kanalbyen, og nu vil han vise, hvad der er kommet ud af det