SPORT. Når FC Fredericia søndag løber på banen hjemme på Monjasa Park mod Esbjerg, bliver det uden midtbanemotoren Felix Winther.

Den 24-årige midtbanespiller afsoner karantæne efter sit gule kort mod netop Esbjerg i tirsdagens kamp, hvor han begik et taktisk frispark midt på banen for at stoppe en potentielt farlig kontramulighed.

Winther, som skiftede fra norske Tromsø før denne sæson, har ellers været fast inventar i cheftrænerens startopstilling. Han har foreløbig spillet 19 kampe for FC Fredericia, hvor han hurtigt har etableret sig som en vigtig brik på den centrale midtbane.

Med Felix Winthers fravær forventes William Madsen at tage pladsen i startelleveren. Madsen har været skadet, og derfor ikke startet inde i de seneste par kampe, men med Winthers fravær bliver der igen brug for William Madsen.

FC Fredericia ligger inden weekendens kamp på andenpladsen og kæmper fortsat hårdt om oprykning. Kampen mod Esbjerg spilles søndag på Monjasa Park med kickoff klokken 14.00.

0 0 stemmer
Bedømmelse
Følg kommentarer
Notifikation på
guest
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste Flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer