Avisen

fredericiaavisen.dk › Sport

FC Fredericia fik svær pokallodtrækning

FC Fredericia fik svær pokallodtrækning

Efter pokalkampen mellem Young Boys og FC Fredericia blev der trukket lod til pokalturneringens tredje runde. For FC Fredericias vedkommende kom NordicBet Ligaens tophold, AaB, op af hatten på udebane.

For FC Fredericia ville der optimalt set være to gode lodtrækningsscenerier. Holdet vinder næppe pokalen, og før eller siden vil man ryge ud. Hvis man skal ryge ud, ville ønsket være at gøre det mod en god Superliga-modstander på Monjasa Park, som ville være fyldt op. I kategorien af den slags modstandere kunne man tænke på F.C. København, Brøndby, OB og AGF. Hvis lodtrækningen ikke gav en kamp mod dem, ville det optimale være en modstander, som FC Fredericia ville være favorit imod uden at skulle bruge mange kræfter på at vinde. Det kunne eksempelvis være TST Fodbold, IF Lyseng eller Viby. Men ingen af de bedste scenarier udspillede sig for FC Fredericia.

I stedet for at få "kassekampen" på Monjasa Park eller en forholdsvis nem modstander, blev AaB trukket op af hatten. Da AaB var den første, der kom op af bowlen, skal FC Fredericia en tur til det nordjyske. Det var også tilfældet den 6. august, hvor FC Fredericia rejste hjem med et nederlag på 4-0. Nu bliver der mulighed for revanche, men realistisk set er AaB favoritter.

Hele lodtrækningen faldt således ud:

Viby IF - Hvidovre IF
Thisted FC - Silkeborg IF
TST Fodbold - Vejle Boldklub
Esbjerg fB - Viborg FF
HB Køge - Lyngby Boldklub
Hobro IK - OB
Næstved Boldklub - FC Midtjylland
Nykøbing FC - AGF
B93 - Randers FC
HIK - Brøndby IF
IF Lyseng - FC København
Kolding IF - FC Nordsjælland
FA 2000 - AB
Aarhus Fremad - FC Helsingør
AaB - FC Fredericia
Vanløse IF - Ishøj IF

Kampene skal afvikles i perioden den 26.-28. september.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Birksø holdt FC Fredericia i live, men de sidste 30 til 40 meter mangledePolitikerne sætter sig i kørestolene til DM i kørestolsrugbySander stillede sig i målet for at slippe for at løbe: Det viste sig at være en ganske god beslutningKaya Jørgensen fra FHK er udtaget til U17-landsholdet