Annonce

KRIMI. Det er ikke just den slags velkomst, man håber at vende hjem til efter en ferie, men ikke desto mindre var det synet, der torsdag aften mødte en familie fra Fredericia.

Klokken 18.20 torsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud i en villa på Siriusvænget i Fredericia. Tyvene havde tilsyneladende haft god tid til deres forehavende, da familien havde været bortrejst siden lørdag den 5. juli.

Vagtchef Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller om hændelsen:

»Indbruddet blev anmeldt torsdag aften klokken 18.20. Det har fundet sted i perioden fra lørdag den 5. juli klokken 14.00 til anmeldelsestidspunktet torsdag.«

Ifølge vagtchefen har gerningsmændene brugt en del kræfter på at komme ind i villaen. Han beskriver nærmere:

»Der er blevet opbrudt en dør samt et badeværelsesvindue. Gerningspersonen har haft adgang til hele huset, hvor der er blevet stjålet diverse smykker. Der er desuden blevet rodet godt og grundigt rundt i huset, står der.«

Annonce

Politiet kan endnu ikke sige præcist, hvad tyvene ellers har stjålet, og efterforskerne har på nuværende tidspunkt ingen konkrete spor at gå efter i sagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Annonce