En ny dokumentarserie på DR sætter fokus på lærlingenes virkelighed i den danske byggebranche. Her fortæller 28 unge håndværkere om chikane, mobning og en rå kultur, der har sat dybe spor. Serien »Bare en lortelærling« har sat gang i en landsdækkende debat om, hvordan vi som samfund behandler de unge, der skal bære håndværksfagene videre.
På EUC Lillebælt i Fredericia har man fulgt serien med både bekymring og refleksion. For mens det er nødvendigt, at de svære historier bliver fortalt, skal de gode ikke glemmes, siger uddannelseschef Camilla Almfort.
»Når man gør noget, så sker der noget. Det kan være positivt, og det kan være negativt. På den ene side kan man blive urolig for, at de dårlige historier fjerner alle de gode. På den anden side må man sige, at én dårlig lærepladsoplevelse er én for mange,« siger hun.
En virkelighed med to sider
DR’s tema »Livet som lærling« handler ikke kun om skandaler og svigt. Det handler også om at forstå den kultur, som lærlinge træder ind i – og at skabe plads til en nuanceret samtale. Netop den balance efterlyser Camilla Almfort.
»Jeg tænker, at rigtig mange virksomheder gør sig meget umage med at være professionelle. Det er vigtigt, at vi ikke skaber usikkerhed i de virksomheder, der faktisk tager et stort ansvar ved at tage lærlinge ind. Samtidig skal vi turde tale om de steder, hvor der er behov for ekstra støtte og opmærksomhed. Det ene udelukker ikke det andet,« siger hun.
DR’s serie dokumenterer en række sager, hvor unge håndværkere har oplevet både chikane, vold og en såkaldt nulfejlskultur, der har gjort deres læretid til et psykisk pres. Men for Camilla Almfort er det lige så vigtigt at bruge serien som afsæt for handling som til debat.
»Debatten handler lige nu meget om lærlingene som den sårede part. Men jeg mener også, at virksomhederne skal være en del af løsningen. Vi skal hjælpe dem, så de har de rette redskaber til at skabe et sundt og trygt arbejdsmiljø. Mange vil det rigtige, men kan have brug for støtte til, hvordan man gør,« siger hun.
Klædt på til virkeligheden
På EUC Lillebælt har arbejdet med kultur, grænser og trivsel længe været en del af skolens pædagogiske fokus. Ikke som en reaktion på DR’s dokumentar, men som et nødvendigt fundament i uddannelsen af unge, der skal begå sig i et arbejdsliv med mange kulturer og stærke hierarkier.
»Vi har været opmærksomme på, at når vores lærlinge træder ud i en virksomhed, kan der nogle gange være kulturelle barrierer. Virksomheden præsenterer én kultur, og lærlingen kommer ind med en anden. Noget af det, vi har arbejdet meget målrettet med, er at informere eleverne på vores grundforløb om grænsesætning, diversitet, og hvad uønsket seksuel opmærksomhed er. Vi taler med dem om, hvordan de kan håndtere situationer, der overskrider deres grænser, og hvor de kan henvende sig, hvis de oplever noget,« forklarer Camilla Almfort.
Netop det sidste – at vide, hvor man kan gå hen – er noget, flere af de medvirkende i DR’s dokumentar har efterlyst. Nogle af de unge lærlinge fortæller, at de stod alene og ikke anede, hvem de kunne dele oplevelserne med.
»Det har været meget vigtigt for os at gøre tydeligt, både i vores studieordensregler, på vores hjemmeside og i undervisningen, hvor eleverne kan henvende sig. Det gælder uanset, om det handler om chikane, mobning eller noget helt tredje. De skal vide, at de ikke står alene,« siger hun.
Nye samarbejder med virksomheder
Selv om EUC Lillebælt ikke planlægger at ændre kurs, bliver indsatsen hele tiden udbygget. Ifølge Camilla Almfort er det afgørende, at skoler og virksomheder arbejder tæt sammen, hvis lærlingene skal trives.
»Vi har ikke sat nye tiltag i gang som følge af dokumentaren, men vi fortsætter med at støtte lærlingene i deres viden om kultur og grænsesætning. Samtidig har vi iværksat initiativer, hvor vi hjælper virksomheder, der måske gerne vil tage lærlinge, men kan mærke, at det kan være konfliktfyldt. Vi støtter dem i at sikre gode lærepladsforløb,« fortæller hun.
For EUC Lillebælt handler det ikke kun om at reagere, men om at forebygge. Det er her, skolens medarbejdere oplever, at der kan gøres en reel forskel.
»Vi skal have et system, hvor alle føler sig trygge. Det kræver, at vi både styrker lærlingene i at kende deres rettigheder og grænser – og hjælper virksomhederne til at skabe en kultur, hvor der er plads til forskellighed, og hvor respekt er en selvfølge,« siger hun.
Et ansvar for fremtiden
Ifølge Finansministeriets fremskrivninger vil Danmark i 2030 mangle omkring 70.000 faglærte. Det gør debatten om arbejdskultur endnu mere presserende. Hvis lærlinge falder fra, eller hvis dårlige erfaringer skræmmer unge væk fra erhvervsuddannelserne, risikerer samfundet at stå uden de hænder, der får hjulene til at dreje.
Derfor ser EUC Lillebælt DR’s tema som en anledning til at tage samtalen alvorligt.
»Jeg tror, vi alle sammen har et ansvar for at skabe de bedste rammer for vores unge. Det gælder både erhvervsskolerne, virksomhederne og samfundet som helhed. Hvis vi vil have flere til at vælge håndværksfagene, må vi også vise, at det er et sted, hvor man kan føle sig tryg, lære noget og blive en del af et fællesskab,« siger Camilla Almfort.
Debatten er først lige begyndt. Men for de unge, der i disse år binder værktøjsbæltet om livet for første gang, er den altafgørende. For deres oplevelse af lærlingelivet kan blive afgørende for, om Danmark også i fremtiden har hænder nok til at bygge det, vi drømmer om.
