Vi lever i dag lige så meget online, som vi færdes i den fysiske verden. Vi betaler regninger, tjekker mails, poster feriebilleder og bestiller varer online. Vi abonnerer på diverse streamingtjenester og deler oplysninger med stort set alle de hjemmesider og portaler, vi besøger.

En almindelig dansk borger deler derfor en hel del af sig selv på internettet. Og måske mere end hvad godt er. Især hvis vi er så uheldige at være blevet blottet i et databrud. Er dit navn eller dine oplysninger dukket op i forbindelse med en datalækage hos en online udbyder eller hjemmeside, så kan du her læse, hvad du bør gøre med det samme.

Databrud kan starte harmløst men ende katastrofalt

Hvis du ikke har beskyttet dig online med eksempelvis VPN i Danmark eller taget dine forholdsregler på forhånd, så kan selv et harmløst databrud ende med at få ganske store konsekvenser.

Små og store databrud finder desværre hyppigt sted, og de kan i visse tilfælde omfatte dig, hvis du netop er en af brugerne på den pågældende online portal eller hjemmeside. Hjemmesider kan gemme på din fysiske adresse, dine bank- eller betalingskortoplysninger eller andre dybt private oplysninger.

De kan også gemme på noget så enkelt som dit brugernavn og din adgangskode samt din e-mail. Har den cyberkriminelle først fat i din adgangskode, så vil denne måske kunne åbne døre op til andre portaler, hvor du på uheldig vis har benyttet den samme adgangskode. Sker dette først, så kan der for alvor starte en lavine af problemer.

Din hurtige reaktion på et databrud betyder alt

Skulle du have været så uheldig at være involveret i et databrud, så er der reelt ikke noget, du kan gøre ved selve databruddet, men du kan gøre noget ved følgevirkningerne. Det er nemlig altafgørende, hvor hurtigt og hvor effektivt du får sat ind med forskellige handlinger, når skaden er sket. Responstid er én ting, noget andet er at få sat ind på præcist de helt rette steder, som vi skal se på her.

Ændr dine adgangskoder

Sørg hurtigst muligt for at ændre alle dine adgangskoder på andre portaler, hvis du ligesom mange andre folk begår den fejl at bruge den samme adgangskode igen og igen. Sørg også for, at du fremadrettet skaber varierende, stærke og komplekse adgangskoder til dine portaler.

Med stærke og svære adgangskoder vil du ikke kun gøre det sværere for hackere at regne dine koder ud – sørger du samtidig for at variere dine adgangskoder, så gør du blot livet endnu sværere for den cyberkriminelle og en hel del nemmere for dig selv.

Den øgede opmærksomhed på online sikkerhed kan også med fordel kombineres med brugen af en VPN. En VPN krypterer dine data, når du opererer online, således at ingen kan opsnappe dine oplysninger.

Spær dine kort

Er databruddet foregået et sted, hvor du også har delt dine betalingskortoplysninger, så bør du spærre dit kort omgående. Det kan du gøre 24 timer i døgnet hos din banks hotline eller direkte hos kreditkortudbyderen.

Kontakt udbyderen som har oplevet databruddet

Det kan være en rigtig god idé at tage kontakt til den udbyder, som har været offer for databruddet. Virksomheden eller portalen kan her oplyse dig om, hvad der præcist er blevet lækket. Der kan i visse tilfælde være lækket data nok til at skabe grobund for et identitetstyveri.

Her bør du efterfølgende være opmærksom på, om nogen begynder at fuske med online portaler i dit navn eller med dine private billeder. I samme forbindelse vil du også skulle holde et ekstra øje med dine kontoudtog i tilfælde af, at nogen begynder at bestille ting online i dit navn.

Du kan blandt andet få hjælp og rådgivning på den offentlige portal ‘Sikker Digital’, hvis du eksempelvis har været offer for identitetstyveri. Identitetstyveri skal tages alvorligt, da de både kan have store følelsesmæssige, men også økonomiske konsekvenser.