SF’s svigt af demokratiet rejser spørgsmålet om, hvor kontrollen skal ligge: Skal det være Folketinget, der kontrollerer regeringen, eller omvendt?
Med SF’s beslutning om at indgå en aftale med regeringen om FE-sagen og Samsam-sagen har SF lige lavet en dobbelt Ellemann og svigtet det vigtigste i et demokrati, åbenhed.
Danmarks mest uduelige og lukkede regeringen har sejret, da den med SF aftalen formår at lægge politisk røgslør over disse 2 sager og øvrige fiaskoer der har kostet skatteborgerne dyrt.
Det kan ses som et strategisk træk fra SF’s side, med det formål at positionere sig tættere på regeringen og vise deres villighed til at samarbejde.
Mette Frederiksen arbejder gerne sammen med andre i Folketinget. Men planen er, at Mette Frederiksen og hendes parti skal regere landet alene, nærmest på ubestemt tid. Det sikre hendes mange skatteyder betalte spindoktorer godt. Hun har fået marionet dukker indsat i regeringen som hun kan styre med små snoretræk.
Spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsen skal forankres i Justitsministeriet eller Folketinget, er vigtig. Det handler om magt og kontrol. Princippet om kontrol og balance mellem regeringen og Folketinget, er en vigtig del af demokratiet.
Politik er indviklet, som at finde rundt i en labyrint, med SF’s beslutning er det som om, de har fundet en ny vej i labyrinten, vejen til en minister bil!
Folket, folketinget og demokratiet har igen tabt.
Poul Rand, Lokalformand for Liberal Alliance i Fredericia.