En farveblind har fuldstændig ophævet evne til at se farver, en meget sjælden tilstand også i politik. Liberal Alliance er hverken rød eller blå, kære Karsten.
• Citat 1, fra Byrgesen ” Jeg noterer mig, at Liberal Alliance har lagt sig ud med borgerlig politik i Fredericia-området. De dømmer os alle sammen som uegnede.”
Tror ikke Byrgesen har læst vores partiprogram, det er ikke offentliggjort endnu og tvivler på han er rette til at bedømme det, Byrgesen har aldrig fremlagt et fremsynet partiprogram, der går i dybden, kun kørt på eksisterende enkeltsager.
• Citat 2, fra Byrgesen ” De angriber personer igen og igen. Jeg kan ikke se mig selv i et parti, der bygger på konflikter, siger Byrgesen.”
Det er ingen hemmelighed, at Byrgesen tidligere har henvendt sig til andre partier for at blive lukket ind, før sidste kommunalvalg. Faktum er, at de der har åbnet døren for ham, inklusiv undertegnede, kun har oplevet ballade og selvprofilering uden hensynstagen til partiets bedste. Friendly fire er en slem ting.
• Citat 3 ” Liberal Alliance i Fredericia og i Sydjylland har alene fokus på personer og ikke politik, og de har jo vendt sig mod al borgerlige politik”
Får Byrgesen nyheder via Al Jazeera Live? For den virkelige verden oplever han som et forringet skærmbillede. Liberal Alliances vedtægter og politik følges 100 procent lokalt i Fredericia og i region syd. Dem har han måske også læst? Liberal Alliance er et liberalt borgerligt parti der gerne taler med andre liberale der fører liberalt borgerlig politik, enkeltpersoner som partier, vi fokuser ikke på farver.
• Citat 4” han med egne ord “har sonderinger” efter et nyt blå ståsted”.
Liberal Alliance har som andre partier en screening af nye medlemmer, der har / har haft, en tillidspost i et andet parti. Vi anser, som flere andre partier, ikke Karsten Byrgesen som en gave fra gud, trods det mandat, han kan medtage. Kommer han i et borgerligt parti og kan partiet optages i det eksisterende borgerlige valgforbund, er han som andre partier er, da borgerligt stemmespild ikke er godt.
Liberal Alliance er et borgerligt liberalt parti, vi baserer vores politik på fakta, den virkelige verden og de primære kommunale opgaver, der er i Fredericia. Vi støtter et stærkt erhvervsliv, den frie konkurrence og det borgernære velfærd. Vi har erfaring fra den virkelige verden og ved, hvordan man bør strukturer en virksomhed og drive den, også en kommunal virksomhed til aktionærernes bedste, i dette tilfælde borgerne. Vi kan de 4 regnearter og få 2+2 til at blive 4, hvilket er vigtig i budgetterne mv.
Karsten Byrgesen, kald dig gerne blå og borgerlig. Men lad være med at opføre dig, som du har eneret på ordentlighed, for det viser dit politiske CV, du ikke har.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia Kommune.