Torsdag d. 6. juli, klokken 11:00. En atmosfære af respektfuld fejring hængte over Fredericia, mens en stor mængde af mennesker begyndte at strømme gennem byens gader for at markere starten på 6. juli-dagen. Processionen bevægede sig som en levende strøm af farver, flag og stemmer gennem byens pulsåre, Sjællandsgade.
Den første del af processionen, hen til Krigergraven, er en sørgemarch. Ved ankomsten til Krigergraven trådte Erik Schwensen, formand for 6. juli-komiteen, frem. Hans stemme fangede publikums opmærksomhed:
– Krigergravene – hvor er de betagende? Og hvor betydningsfulde er de? Det er enormt væsentligt, at vi samles tidligt hvert år for at højtideligholde og ære udfaldet, med en særskilt hengivenhed, som kun kommer til udtryk den første dag i sommermåneden. Denne tradition blev grundlagt den 8. juli 1844, blot to dage efter udfaldet. Dengang blev toogtyve officerer og generaler i kister eskorteret fra revisionsretten hertil og begravet i den nordlige ende af Krigsgraven ved Trinitatis Kirke, før de senere blev genbegravet i København, forklarede han.
Også provst Ulrik Overgaard talte ved Krigergraven.
– Hvad giver mening i denne ceremoni, og hvorfor går vi en sørgemarch på en så festlig anledning som en byfest? Det lyder måske mærkeligt, men jeres iver og engagement er en del af svaret, sagde provsten blandt andet og fortsatte:
– Lad os reflektere over den ceremoni, vi lige har deltaget i. Hvor smukt er det ikke? At gå stille efter hinanden, midt i stilhed og eftertanke, i respekt for en historisk begivenhed. På det overordnede plan giver det mest mening at vi går i sørgemarch i dag, når vi står ved Krigsgraven, hvor 372 danske soldater blev begravet i dagene efter den 6. juli 1849, sammen med 81 andre faldne soldater fra efterfølgende konflikter. Vi marcherer for ære og deres minde, og mindes de mænd og kvinder, der har mistet deres liv i alle de militære operationer Danmark har deltaget i.
Og så var det tid til sejrmarch. Musikken fik en anden lyd. Gaderne summede af historisk bevidsthed, mens processionen bevægede sig gennem byen, hvor den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, talte på Landsoldatpladsen. Han sagde blandt andet
– Vi kan ikke undgå at tænke på de dramatiske begivenheder, der fandt sted for 174 år siden under Fredericias udfald. Det er tragisk, at vi i dag igen er vidner til konflikter i Europa, særligt situationen i Ukraine, hvor Ruslands angreb har haft store personlige konsekvenser for mange familier.
– I denne sammenhæng vil jeg gerne takke alle uniformerede personale, samt civile ansatte i forsvaret, der bidrager til vores sikkerhed i Danmark. Der er stor respekt omkring det danske forsvars evne til at levere, når det gælder – og det fortjener I anerkendelse for.
– Dansk frihed og sikkerhed er under forandring, og vi står over for store udfordringer. I 1849 stod vi også overfor en enorm udfordring, da Danmark var under pres. Heldigvis havde vi dygtige generaler, der udtænkte planen om at samle tropperne i Fredericia og bryde belejringen med et overraskelsesangreb.
Den nyligt indgåede forsvarsaftale fik også ord med på vejen.
– Med udsigten til et samlet Norden i et samlet NATO, og nye muligheder der opstår ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet, er der mange strenge at spille på for at sikre dansk sikkerhed og forsvarspolitik. Med den nylige forsvarsaftale, der gælder for de næste 10 år, og den ekstra investering på 143 milliarder kroner, står vi stærkt i forsvar af vores nation, sagde Troels Lund Poulsen.
Turen gik videre hen til slutdestinationen, Bülows Plads. Oberst Henrik Graven Nielsen gik op på balkonen. Han mindede forsamlingen om de afgørende øjeblikke fra Danmarks historie, da han talte for general Bülow.
– Du var en drivende kraft, en general, der med stort mod og viljestyrke støttede de danske styrker til sejr under slaget i Fredericia, som fandt sted den 6. juli 1849, sagde obersten, der også sagde:
– Danmark og andre NATO-lande står stadig fast. Vi har bidraget med uddannelse, ingeniører og andet materiale til Ukraine for at hjælpe dem med at bekæmpe fjenden. Alt dette for at sikre at Ukraine opnår succes på slagmarken.
– Alt i alt har der været en stor indsats for at bidrage til stabiliteten i regionen. I sidste uge blev der vedtaget en historisk finansaftale i forbindelse med forsvaret, hvilket lover godt for Forsvarets fremtidige udvikling.
Men dagen var ikke slut endnu. Fredericias egen borgmester, Steen Wrist, sluttede af med at lukke ceremonien, da han talte for H.M. Dronning Margrethe II
– Lad os mindes vores fortid, mens vi bygger vores fremtid. Lad os fejre vores by og de, der har kæmpet for den, men lad os også se fremad. Vi er en by bygget på historie, men vi er også en by, der ser mod fremtiden med håb og beslutsomhed, sagde Wrist, som ser frem til Dronningens besøg den 1. september
Dagen fortsatte med denne stemning af historisk hengivenhed og håb for fremtiden, hvilket efterlod en uudslettelig indtryk på alle de tilstedeværende. Den årlige fejring af 6. juli-dagene i Fredericia er mere end bare en tradition – det er en hyldest til fortiden og en manifestation af byens urokkelige håb og optimisme for fremtiden. Dagen sluttede med et løfte fra alle til stede – et løfte om at huske deres historie, ære deres helte, og at fortsætte med at skabe en fremtid, der ville gøre deres forfædre stolte.
