Susanne Eilersen (DF) står efter kommunalvalget den 18. december 2025 som en af valgets absolutte vindere i Fredericia. Ikke alene indgår hun i det nye borgerlige flertal, plus en alliance med SF og Enhedslisten, og har sikret sig posten som første viceborgmester – hun har også opnået plads i regionsrådet. Selv beskriver hun resultatet som både overvældende og dybt rørende.
»Jeg kniber mig stadig lidt i armen og siger: Er det helt sådan, det er sket? Jeg er virkelig, virkelig ydmyg og overvældet, men også stolt over den præstation, vi har leveret med det hold, jeg har haft,« siger hun.
Ifølge Eilersen skyldes fremgangen et stærkt lokalt DF-team og den tillid, vælgerne har vist både hende, partikollegaen Sune Nørgaard Jakobsen og resten af holdet. »Det er vi virkelig, virkelig taknemmelige over for. Nu skal vi i gang. Vi skal have smøget ærmerne op, for der ligger et stort arbejde foran os.«
En politisk brobygger mellem kommune, region og Christiansborg
Med opgaver i byrådet, en ny rolle i regionen og et deltidsjob i Dansk Folkeparti, der jævnligt sender hende til Christiansborg, er Susanne Eilersen blevet kaldt Fredericias politiske blæksprutte. Hun tager betegnelsen med ro.
»Folk må ikke forveksle det med, at jeg sidder i Folketinget. Men jeg har min månedlige gang på Christiansborg, fordi jeg har et deltidsjob i partiet. Vi taler sammen med folk derinde dagligt, og en eller to gange om måneden er jeg også fysisk på Christiansborg,« forklarer hun.
Og opmærksomheden går begge veje. De nationale kræfter i Dansk Folkeparti har ifølge Eilersen bemærket hendes resultat i Fredericia: »De har rost mig og sagt, at det var en flot præstation. De er meget tilfredse med den arbejdsindsats, vi har leveret.«
Borgerligt flertal med ny retning
Den nye konstituering giver Fredericia sit første borgerlige flertal i mange år. For Susanne Eilersen er det ikke blot en parlamentarisk ændring, men et signal om en ny politisk kurs.
»Jeg tror, vi sætter en ny retning. Vi får en politisk ledet kommune igen. Vi får en kommune, der skal have meget større samarbejde med forvaltningen ud over de udvalgsmøder, vi har. Vi skal sparre mere og spille bold med hinanden, for det er dér, kommunen bliver god,« siger hun.
Særligt borgerinddragelsen får en central rolle i den nye aftale. »At borgerne er med fra første pændestrøg. At vi lytter til dem, inden vi laver forslag, der berører dem. Vi kalder dem sammen og siger: Vi har de her tanker – dem vil vi gerne vende med jer, inden vi skriver papiret.«
Hun understreger, at denne tilgang er en direkte modvægt til, hvad hun kalder en forvaltningsstyret kultur: »Jeg har hele tiden kaldt på en ny retning: at vi bliver politisk ledet, at det er politikerne, der sætter retningen. Ikke en kommune, hvor der kommer det ene forslag efter det andet, som ikke er gennembearbejdet af borgerne.«
