Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Sport

Efter 132 kampe er midterforsvarer fortid i FC Fredericia

Efter 132 kampe er midterforsvarer fortid i FC Fredericia

I seks sæsoner har Erik Nissen spillet i FC Fredericia, men nu er det slut. Klubben har meddelt, at de ikke forlænger aftalen med ham og Sebastian John.

Nissen kom til FC Fredericia i januar 2018 fra Kolding IF. Siden er det blevet til 132 kampe med otte mål til følge.

- Erik har været en fast del af stammen i hele sin tid i FC Fredericia. Han har dog haft længere til spilletid i indeværende sæson af forskellige årsager. Det har været svært for Erik at tilbageerobre sin stamplads i FC Fredericia, og han skal derfor ud at finde fast spilletid et andet sted, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

Klubben tager ligeledes afsked med Sebastian John, der kom til FC Fredericia i sommeren 2021. I alt blev det til seks kampe for John i FC Fredericia-trøjen.

- Sebastian John har været her i to år som reserve, og vi er derfor blevet enige om at vi begge skal ud og søge nye løsninger. Sebastian skal ud og finde fast spilletid og FC Fredericia en ny målmand, siger Pedersen.

Det er ikke meldt ud, hvor de to spillere fortsætter karrieren.

Del artiklen

Læs også

SAH-formand vil have konsekvenser efter episode ved kampen mod FredericiaDisciplinærinstansen har åbnet sag efter anmeldelse om vold mod frivillig ved SAH-kampFHK firedoblede næsten sin indsamling til Støt BrysterneTorbjørn Bergerud har boet i seks byer i fire lande: I Fredericia henter han for første gang sin søn i børnehaven