Kommunes top og politikere talte skråsikkert om trusselsbilleder og voksende dagbøder. Få dage senere blev dagboden sat på pause. Dokumenterne viser, hvad der faktisk blev skrevet bag kulisserne.
Da striden om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade for alvor tog fart, var det dagboden, der bar konflikten frem. Ikke som en løs trussel, men som et konkret beløb, der voksede uge for uge, hver gang projektet ikke blev afleveret.
Det begyndte allerede den 16. juni 2025. I en mail til entreprenøren Arkil gjorde Fredericia Kommune det klart, at forsinkelsen på levering og montering af broelementerne kunne få økonomiske konsekvenser. Kommunen skrev, at man agtede at bringe bodsbestemmelserne i kraft, hvis fristen 1. juli 2025 ikke blev overholdt, og at man samtidig forbeholdt sig retten til at tilbageholde betaling.
Da afleveringsfristen blev overskredet, blev ordene fulgt op af handling. Ved afleveringsforretningen den 30. juli 2025 konstaterede kommunen væsentlige mangler og afviste at modtage arbejdet. I afleveringsprotokollen stod det sort på hvidt, at dagboden på det tidspunkt kunne opgøres til over 1,1 mio. kr., og at entreprisen ikke var afleveret.
Herefter begyndte en fast rytme. Uge for uge sendte kommunen opgørelser, hvor beløbet voksede med 128.000 kroner ad gangen. Den 18. august lød dagboden på 128.000 kroner. En uge senere 256.000. I september passerede beløbet en halv million, og i slutningen af måneden stod det på 896.000 kroner. Hver gang fulgte den samme formulering med, at kommunen fortsat forbeholdt sig retten til at modregne beløbet.
Den 20. oktober 2025 opgjorde Fredericia Kommune dagboden til 1.280.000 kroner. I mailen til Arkil stod det samtidig, at hvis levering og montering blev udskudt endnu en uge, ville beløbet stige til 1.408.000 kroner. Intet tydede på, at grebet var ved at blive løsnet.
Tværtimod.
Tre dage tidligere havde Simon Wulff Kristensen, jurist i Fredericia Kommune, i en mail forklaret præcis, hvad dagboden blev brugt til. Han skrev ordret:
»Opkrævning af dagbod har til formål at motivere Arkil A/S til at nedbringe forsinkelsen mest muligt.«
Og lidt senere i samme mail:
»Vi forsøger således at skabe et ’trusselsbillede’ af, at hvis I ikke aktivt gør noget for at få forsinkelsen nedbragt, så har det en omkostning.«
Mailen blev sendt, mens konflikten spidsede til. Arkil havde kritiseret dagbodsvarslerne og stillet spørgsmål ved rimeligheden i at opkræve bod, mens der blev udført ekstraarbejder. Kommunens svar var, at dagboden var berettiget, aftalt i kontrakten og netop havde til formål at lægge pres.
Men kun få dage senere ændrede forløbet sig.
Den 24. oktober 2025 mødtes Fredericia Kommune og Arkil. I referatet fra mødet fremgår det, at parterne var uenige om, hvorvidt broerne overskred de norm- og tolerencegrænser, der var fastsat i udbudsmaterialet. Kommunens rådgivende ingeniør havde konstateret afvigelser, mens Arkil fastholdt, at broerne lå inden for kravene.
Løsningen blev ikke at afgøre spørgsmålet, men at udskyde det. Parterne blev enige om at indhente en uvildig teknisk vurdering, og broerne skulle ikke opsættes, før den forelå. Samtidig blev der truffet en beslutning, som markant ændrede sagens karakter.
I referatet står der:
»Fredericia Kommune opkræver pt. dagbod for forsinkelse af projektet. Det er aftalt mellem parterne, at denne sættes på pause i forbindelse med indgåelse af denne aftale.«
Videre fremgår det, at dagbod varslet for uge 42 og 43 bortfalder, og at der ikke påløber yderligere dagbod frem til en ny afleveringsfrist aftales.
Dermed blev kommunens stærkeste økonomiske greb lagt væk midt i konflikten.
Det skete samtidig med, at tonen i den offentlige debat var hård. Politikere udtalte, at broerne var »synligt skæve«, og at det kunne ses med det blotte øje. Men i dokumenterne fra forvaltningen var sproget et andet. Her blev der skrevet om uenighed, om tolerancer og om behovet for en uvildig vurdering. Og her blev dagboden, som få dage tidligere var blevet beskrevet som et bevidst trusselsbillede, sat i bero.
Beslutningen blev ikke truffet politisk på skrift. Det fremgår af kommunens svar på aktindsigt, at der ikke findes dagsordenspunkter, referater eller anden skriftlig politisk behandling af beslutningen om at sætte dagboden på pause. Politikerne er ifølge kommunen alene orienteret mundtligt om, at der forelå en forsinkelse, en tvist og et varslet dagbodskrav.
I december 2025 skrev Simon Wulff Kristensen igen til Arkil. Her fastholdt kommunen, at man vurderede sig berettiget til den dagbod, der var opgjort frem til pausen, og at kommunen havde tilbageholdt betaling svarende til dagbodskravet. Samtidig blev det understreget, at spørgsmålet om dagbod ikke var afsluttet, men ville blive behandlet sideløbende, når den tekniske vurdering forelå.
Den uvildige vurdering blev bestilt hos rådgivningsfirmaet Systra. Opgaven var snævert defineret og handlede om, hvorvidt udbudsmaterialet indeholdt klare krav til broernes rethed, og om broerne lå inden for disse krav. Vurderingen er undtaget fra aktindsigt med henvisning til kommunens økonomiske interesser og risikoen for en senere voldgift.
Dermed ligger en afgørende del af sagen fortsat uden for offentlighedens indblik. Ligesom de afgørende juridiske råd fra chefjurist Henrik Melchior Olsens afdeling, der ifølge direktør Morten Kristensen fik ham til at træffe en beslutning om at pause dagboden.
Tilbage står dokumenterne, som viser et forløb, hvor dagboden først blev brugt konsekvent som presmiddel, beskrevet som et trusselsbillede i interne mails, og opgjort uge for uge, indtil beløbet rundede over en million kroner – for derefter at blive sat på pause, netop som uenigheden blev erkendt som uafklaret.
Det er ikke en vurdering.
Det står i papirerne.
Læs også
