Det er jeg stolt af

UDDANNELSE. Som pædagogisk konsulent arbejder Anni Bruun Søndergaard med alt fra undervisningsplaner til udviklingen af fremtidens undervisning på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Hendes stolthed handler om at skabe rammerne for, at andre kan lære.

Eleverne på SOSU FVH kender næppe hendes ansigt, og de færreste af dem har hørt hendes navn. Alligevel sidder Anni Bruun Søndergaard med, når deres undervisning bliver til. Hun er skolens pædagogiske konsulent, og hendes arbejdsdag udspiller sig dér, hvor planerne lægges, længe før en underviser åbner døren til et klasselokale.

»Jeg har ansvar inden for forskellige områder, blandt andet læreplaner og undervisningsplaner, elevtilfredshedsundersøgelser og revideringer. Jeg er ansvarlig for det pædagogiske udvalg, og på den måde er jeg også med til at understøtte ledelsen og medarbejderne i udviklingen af pædagogik og didaktik,« fortæller hun.

Man kunne blive stakåndet af mindre, men bredden er efter hendes eget udsagn selve tiltrækningen ved jobbet. »Jeg er dybt fascineret og engageret i kompetenceudvikling inden for social- og sundhedsuddannelserne. At skabe rammer og muligheder for udvikling og læring er i bund og grund det, jeg brænder for,« siger Anni Bruun Søndergaard.

Bag planerne og udvalgene ligger der desuden et helt bestemt pejlemærke. For enden af hvert dokument står et menneske, som en kommende social- og sundhedsmedarbejder en dag skal tage sig af, og det er dét menneske, hun arbejder for. »Ved at kvalificere undervisningen og kompetenceudviklingen kan vi gøre en forskel for de borgere, som fremtidens sundhedsfaglige personale skal møde. Det er jeg meget optaget af. For mig er det et bærende element i omsorg og pleje, uanset om det handler om børn, unge eller voksne,« siger hun.

Sit eget aftryk mærker hun tydeligst i det arbejde, der lige nu fylder på skolen og på erhvervsuddannelser over hele landet. Praksisfagligheden skal styrkes, så teori og virkelighed rykker tættere på hinanden, og i den proces sidder Anni Bruun Søndergaard centralt. »Vi er i gang med at implementere praksisfaglighed på skolen som en del af strategien, og over hele landet er der fokus på at fremme praksisfagligheden. Der er jeg med i maskinrummet. Jeg bliver spurgt til råds og vejleder, samtidig med at jeg står for facilitering og implementering af nye indsatser. Det synes jeg er rigtig stort,« fortæller hun.

Ind imellem de store linjer ligger hverdagens konkrete opgaver. Denne dag venter blandt andet et møde om evaluering af overgangssamtaler for elever med behov for specialpædagogisk støtte. »At få brugt mine kompetencer i forskellige sammenhænge synes jeg er enormt tilfredsstillende,« siger hun.

Blikket for, hvad kompetencerne skal ende med at gøre godt for, har hun med hjemmefra i faget. Anni Bruun Søndergaard har selv en fortid i praksis, hvor hun i mange år arbejdede på ældreområdet, inden hun fandt vej til skoleverdenen, og målestokken derfra har hun beholdt. »Det væsentlige er, hvordan borgeren bliver mødt. Det oplever jeg, at man er meget opmærksom på her,« siger hun.

Den samme opmærksomhed oplever hun mellem kollegerne på skolen. Og når talen til sidst falder på stoltheden, er det hverken planerne eller projekterne, hun griber til. »Jeg er stolt af at være en del af en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Man er god til at inddrage og involvere og til at bruge de kompetencer, der er, samtidig med at man har øje for hinandens forskelligheder. De værdier, der kendetegner skolen, er i høj grad nogle, vi udlever i praksis,« siger Anni Bruun Søndergaard og samler det hele i én sætning. »Jeg er stolt af at kunne sige, at jeg arbejder på social- og sundhedsskolen. For vi gør ting mulige.«