Det begyndte i sæsonen 17/18 – på netop Fredericias gulv. Her deltog Anna Holm Jakobsen i Fredericia Cup med sit hold fra Lemvig Basket og opdagede noget, der satte sig fast. Lemvig var den eneste klub, der stillede med rene pigehold. På mange af de øvrige hold var pigerne reduceret til en enkelt spiller eller to – gemt væk i drengefællesskaberne.
– På mange af drengeholdene var der enkelte piger, og vi tænkte, det kan simpelthen ikke passe, at vi ikke kan samle dem på en eller anden måde, siger Anna først.
Idéen begyndte som en tanke midt i kampens larm, men den blev hængende. For hvad nu, hvis de piger, der var spredt ud over små klubber i Jylland og på Fyn, kunne mødes og spille sammen? Hvad nu, hvis der kunne skabes et fællesskab, hvor pigerne ikke bare skulle tilpasse sig drengehold, men trives på deres egne præmisser?
– Vi tænkte, at hvis klubberne kunne mødes og lave nogle træninger sammen, og måske endda kunne stille blandede fælleshold til turneringer, så kunne der pludselig være nok piger til, at der kunne være en pigeturnering, fortæller hun.
Girls United blev svaret. Det begyndte med fem klubber, og er i dag vokset til et netværk på tværs af 16 klubber i Jylland og på Fyn. Omkring 150 piger er en del af fællesskabet, som Anna, nu 24 år og lærerstuderende i Lemvig, stadig driver som frivillig ved siden af sit arbejde som ungdomsleder og spiller i Lemvig Basket.
Tilbage til gulvet hvor det hele begyndte
I weekenden vendte Girls United tilbage til Fredericia og til hallen, hvor det hele begyndte. Over 50 piger deltog i træning, grin og fællesskab. Mange kendte ikke hinanden på forhånd, men det tog ikke lang tid, før hallen summede af samtaler, latter og koncentreret boldspil. Under opvarmningen blev pigerne sat sammen to og to, med vilje på tværs af klubber, og øvelserne krævede samarbejde, tillid og smil.
– Jeg håber virkelig, at alle piger, der kommer fra sådan en dag her, tænker, at man har haft en følelse af at være en del af et fællesskab. At man har mødt nogle nye, har lært nogle nye at kende. Jeg håber, at de går hjem og siger, at det har været mega fedt, og at man har været glad igennem det hele, siger Anna og smiler ved tanken.
Træningen er en del af et større mål: At fastholde piger i sporten. At give dem oplevelser, som rækker ud over klubgrænser og kommunegrænser. Som Anna siger, er Girls United ikke kun et sted for træning, det er et sted, hvor man kan føle sig hjemme, og hvor pigerne bliver mødt med blik for, hvem de er.
– At man ikke synes, det har været akavet eller svært at finde sig tilpas. Men at det er sådan en oplevelse, et minde, de tager med sig videre, så de forhåbentlig får lyst til at spille basketball i mange år, og har lyst til at komme til et Girls United arrangement en anden dag også, bemærker træneren.
Det er især vigtigt, fordi mange af klubberne har små pigeafdelinger. I nogle tilfælde er pigerne alene på deres hold. Her bliver Girls United et fællesskab, hvor man ikke er alene, men derimod en del af noget større.
– Det er jo et projekt på tværs af Jylland og Fyn, og det er primært klubber, som er forholdsvis små på pigesiden. Men vi har det samme værdisæt, og det synes jeg er vigtigt at nævne. Vi tror på det samme, og det gør, at vi kan løfte sammen, forklarer hun.
Fra én weekend i Fredericia – til noget, der varer ved
Fredericia-dagen bød dog ikke kun på bold. Efter frokost gik turen nemlig til badeland. Og i de små pauser blev der hvisket, grinet, lavet aftaler og sendt blikke på tværs af klubtøj og hjembyer. Relationer blev skabt, og måske begyndelsen på nye holdfællesskaber, der rækker videre end weekenden.
Girls United gør det muligt for piger fra klubber som Fredericia, der måske ikke selv kan stille hold, at tage med til stævner under fælles faner, og fordi pigerne allerede kender hinanden fra træningerne, føles det ikke helt fremmed at tage med.
– Jeg håber, at vi med tiden når dertil, hvor klubberne selv kan have rene pigehold. At Girls United kan være en ekstra ting og ikke det eneste sted, hvor man møder andre piger, reflekterer Anna.
Hun drømmer også om mere. Om at de fællestræninger, der i dag samler piger fire-fem gange om året, kan blive hyppigere. At endnu flere klubber slutter sig til. Og at de fælles Girls United-hold kan blive en fast del af stævner i hele landet.
– Jeg håber, vi kan blive ved med at lave camps som i dag, men også tage endnu flere hold med til stævner. Det er de oplevelser, der gør, at pigerne bliver i sporten, siger hun.
Girls United er drevet af frivillige kræfter, men når man taler med Anna, fornemmer man hurtigt, at det også bygger på professionalisme, nærvær og en stærk vilje til at bygge bro – mellem klubber, mellem piger og mod fremtidens basketball. Det begyndte som en tanke i Fredericia, og det vender stadig tilbage hertil. Med bold. Med fællesskab. Og med piger, der finder ud af, at de hører til.
