Af Karsten Byrgesen, byrådsmedlem og medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark
Beboere i haveforeningen af 1956 ved SILVAN i Fredericia er chokerede over en meddelelse fra Fredericia Kommunes eksterne advokat ”Bech-Bruun” om, at de skal ”fraflytte deres ejendom, og dokumentere fraflytningen overfor Fredericia Kommune inden 4 uger efter afsigelse af dom” i en sag som Kommunen bør tabe.
Jeg er dybt forundret og forarget, over måden som kommunen skriver til borgerne på. Det er absurd og minder om rockermentalitet. Politisk er jeg desværre ikke inddraget i sagen, der er kommet alt for langt ud.
Det er mange sider i denne sag og mange ofre. Der er mange børn, ældre og mennesker med ressourceunderskud og velfungerende borgere, der nu føler kommunens knytnæve i mellemgulvet. De forbydes at bo fast i det, der i rigtig mange år har været deres hjem, samtidigt med at der på nabogrunden lige har været 1. spadestik til et regionalt autismecenter.
Problemerne med bosætningen i området er angiveligt støj, men en centimeter som der jo er mellem naboerne, altså ind til autismecentret gør en verden til forskel – eller gør det? Der er hverken mere eller mindre støj på Nymarksvej end i haveforeningen på nabogrunden. Forvaltningen har fortalt mig, at grunden til at autismecentret godt kan ligge i samme område er, at det område hører under en anden lokalplan.
Det er vildt underligt, at kommunen vil rømme et helt boligkvarter, medens der på nabogrunden opføres omfattende byggeri til svært handicappede der kræver ro.
Der er også helt udenfor al sund fornuft, at det er en lokalplan – altså ET STYKKE A4 PAPIR der er forskellen på at bygge huse eller rive huse ned i samme lokalområde.
Det her kommer til at gå rigtig galt – en sand katastrofe – for mennesker som du og jeg. 20 lokalpolitikere har ønsket denne ulykkelige situation for de over 100 mennesker der bor i haveforeningens område. Og ja ja, jeg kender historierne, men Fredericia Kommune og samtlige kommunalbestyrelser siden 1956, har lukket øjnene for beboelsen derude og ladet stå til. Jeg er fuld af god vilje og et klarsyn. Jeg foretrækker anstændighed og dialog frem for menneskelig og økonomisk fallit.
Vanviddet skal standse, og det er tid til forlig eller det, som Nye Borgerlige kalder sund fornuft.
