Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

Lyngaard Bødker

fredericiaavisen.dkBusiness

Den fynske brunsviger kommer alligevel ikke til Fredericia

Den fynske brunsviger kommer alligevel ikke til Fredericia

SuperBrugsen Erritsø og Rise’s Brød har annulleret deres aftale om bageriudsalget i Fredericia. Det bekræfter brugsuddeler Kenneth Ørvad over for Fredericia AVISEN.

P.A. Brød havde knap nok meldt ud, at de lukkede deres brødudsalg i blandt andet Erritsø, før Rise’s Bageri blev annonceret som afløser. Det blev meldt ud, at kunderne nu kunne se frem til den fynske brunsviger. Men blot få dage senere er meldingen en anden – den fynske bager kommer alligevel ikke til Fredericia.

– Det er korrekt, at vi ikke får Rise’s til Erritsø alligevel. Det er naturligvis træls, siger brugsuddeler Kenneth Ørvad.

Enly 930 x 180

Han ønsker ikke at uddybe de konkrete årsager til, hvorfor aftalen er blevet ophævet, men han påpeger:

– Der skal være forretninger i det for begge parter. Sådan er det. Nu ser vi fremad og arbejder på andre løsninger. Der kan være flere ting i spil, eksempelvis et apotek. Nu ser vi, og vi arbejder videre.

SuperBrugsen Erritsø offentliggjorde nyheden tidligere i dag på deres Facebook-side, hvor de forklarede, at der var opstået problemstillinger omkring etableringen, som parterne i fællesskab ikke kunne løse.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra Rise’s Bageri, men personalet oplyser, at de først kan give et interview i morgen.

Lej en pølsemand 930 x 180

Læs også

Topchef fyret: Thomas Egebo stopper som administrerende direktør i EnerginetCrossbridge Energy styrker kajen ved Skanseodden med ny pælefundering18-årige Oliver vil samle unge om en flaske vin»Det er anerkendelse af deres flid«