Musik, humør, let galskab & gode solister. Poul Rand, Musikanmelder og Kulturmedarbejder hos AVISEN har været til koncert med Slesvigske Musikkorps.
SMUK, som Slesvigske Musikkorps så smukt kalder sig forkortet er et unik Big Band og Brass band, kort sagt et orkester, der inkorporerer komik og humor i deres optrædener og musik. De kan bruge vittigheder, ordspil og satiriske tekster i deres sange og med en karismatisk og underholdende forsanger der vitterlig kunne synge og op til flere solister der kombinerede stærke soli med humor. De havde legende drillerier og stor interaktion med publikum under koncerten.
Slesvigske Musikkorps er kendt for deres evne til at underholde og få deres publikum til at grine og have det sjovt. Det levede de fuldt op til ved nytårskoncerten 2022/2023, uden at være nedladende kan de beskrives som letbenede og livsglade, og de er i stand til at skabe kontakt til deres publikum gennem deres humoristiske sans og musikalsk dygtighed. Kort sagt et velspillende band der optræder med dygtighed, præcision og sammenhængskraft. De har alle en stærk forståelse for deres instrumenter og den musik, de spiller, og de var i stand til at udføre deres optræden med stor teknisk dygtighed. De havde en stærk scenetilstedeværelse og energi.
Denne anmelder er overbevist om at landede der en UFO midt på scenen ville dette velspillende orkester være i stand til at improvisere og tilpasse sig situationen og håndtere denne uventede ændring under en optræden.
SMUK har ikke ufortjent opbygget et ry som et af de bedste brassbands / orkestre i landet. SMUKs orkesterchef, Rasmus Frandsen er kommet langt med orkestret.
Sangerinden Dorthe Gerlach var også i top form og hun har side sine HUSH dage minimeret den konstante vibrator hun havde i sin stemme tidligere, der var dog stadig et aftryk fra gamle dage, men ikke noget der ødelagde den nye type musik hun nu optræder med. Dorthe Gerlach er en god sangerinde med en lille vibrato i stemmen og sådan forbliver det nok. Hun har en stærk og klar sangstil, tilføjet en let rystende eller svingende lyd til visse toner med små variationer i tone højde og lydstyrke, som tilføjer varme og følelsesmæssig dybde til stemmen.
Sammen spillede SMUK og Dorthe Gerlach nogle klassiske favoritter og nogle nye, originale numre hvis man kan kalde det nummer der blev præsenteret som Wolfgang Amadeus Bach for nyt. En humoristisk nyfortolkning af alt fra klassisk musik over Lille Per til ”gammel Dansk”.
Konferencieren der også hed Dorthe men Andersen til efternavn, var også fuld af gode indslag og godt humør. En aften med en god blanding af musik, hvor der var noget for alle at nyde. En karismatisk dirigent, som også havde en stor humoristisk sans, og han fik publikum til at grine og juble med sine musikalske ”timing” og kropssprog.
Bemærkelsesværdigt var at SMUK havde flere rigtig gode vokalister, den gennemgående der dukke op her der og alle vegne men også den kvindelige tubaisten/trombone skal fremhæves, der med mimik og smuk vokal fik smil på alles læber. SMUK humor afspejlede sig flere stede men mest i sidste nummer før pausen, der både var et musisk udstyrsstykke og genialt sammensat musikshow, det bliver en lang beskrivelse men den fortjener omtale.
Trompetister med kanin øre der sloges om pladsen, 2 Waldhorn der lige skal finde pladsen, starter pænt på Johann Strauss II – An der schönen, blauen Donau og afbrydes brat af en svensklignende ”Spelman” fra det ”gamla svenska bondesamhället” der med harmonika bryder ud i “Calle Schewens vals” den svenske vise i valsetakt fra 1932 af Evert Taube, der igen afbrydes af en trompet fanfare der umiddelbart lød som fra Tryllefløjten og hvor orkesteret igen gik over i Halleluja og på en eller anden måde endte op men Internationale.
Polkamusik med ”lille Per” tema, veludført at den kvindelige trombone spiller herefter gik det igen slag i slag med små indslag med tilbagevender til Far til fire filmen fra 1953 – ”Det er sommer, det er sol og det er søndag” og hvem andre en SMUK kan få dette til at gå over i Queen melodien ”Another one bites the dust” ? hvor trompetisten direkte nedstirre dirigenten med alvorlig mine før han sammen spillede ”Another one bites the dust” med et flot stykke klassisk trompet. Bort skubbet af den kraftige tuba spiller der med flot stemme synger sov sødt lille jumbo og falder i søvn, herefter kom orkesteret lokal Elvis og spillede ”Blue Suede Shoes”, med tilhørende mærkværdige ben bevægelser, igen afbrudt af trombonen der sang og spille lidt af ”tag med ud og fiske”, pludselig afbrudt af en honnørmarch igen afbrudt af ”Det er sommer, det er sol og det er søndag” der iblandet mange af de tidligere spillede numre sluttende med junglebogen. Sig ikke SMUK ikke har humor og formidlingsevne.
Et andet af koncertens højdepunkt var, da bandets forsanger gik på scenen for at synge flere Kim Larsen numre i træk med fuld blæser musik på, sådan har Kim nok aldrig forventet sin musik fremført og så, så flot. Jeg vil også fremhæve orkesterets version af George Gershwin’s ”Summertime” der virkelig var godt arrangeret med en dejlig ”walking bas” tilsat.
Da koncerten sluttede, og orkesteret spillede deres sidste sang, var publikum på benene og klappede og jublede for et ekstranummer. Bandet var imødekommende og spillede en sidste sang, inden de ønskede alle et godt nytår.
En god aften i godt musikalsk stemning, en Dorthe Gerlach der på flydende nordjysk fortalte mange anekdoter og sang flere smukke sange herunder en Tove Ditlevsen sat på musik, en nyudnævnt teater direktør der sang et nummer fra ”Chess”, med en noget rusten start til han lige blev varmet op. En borgmester der indledte med en pligt tale, et fuldt Eksercerhus, et fest stemt publikum, masser af byrødder og repræsentanter fra militæret, vigtigst af alt godt-folk fra Fredericia der via deres betaling af indgangsbilletten støttede dette gode foretagende.
Kort sagt en koncert, som man sent glemmer, et publikum forlod stedet opløftet og klar til at starte det nye år på en god tone. Denne smukke afslutning med en solo trompet bagerst i salen der spillede i samklang og i mod en trompetist på scenen var uovertruffen, samtidig var dette en del af en hyldest til vore udsendte soldater.
Dorthe Gerlach afsluttede koncerten med ekstranummeret Go’ nu nat af Povl Dissing & Benny Andersen, her var hele salen med på både en sang, en nynner og en brummer. Hver fugl sang med sit næb, en utrolig smuk afslutning. ”Grande Finale” var champagne galoppen af Hans Christian Lumbye med festlige konfetti kanoner som afslutning.
Underholdningen på scenen var understøttet af et hold lyd og lys folk (Oliver, Jesper og Thomas) der virkelig kunne deres arbejde, de fortjener stor ros, lyden var perfekt og lyset for førte gang i lang tid i Eksercerhuset sat 100% perfekt til hvert nummer, ikke den discount farvelade man alt for ofte ser i Tøjhuset.
SMUK havde endnu en gang bevist, at de er et af de bedste orkestre i landet, deres repertoire spænder meget bredt fra intro melodien baseret på cabaret musik til Queens musik, deres fremføring er stemningsfyldt med bla. en nyopfundet måde at danse step på som Dorthe Andersen skulle lære på 20 sekunder, Jeg har dog set bedre step dans, men festligt var det.
Denne anmelder håber denne koncert bliver en fast tradition, som folk kan se frem til hvert år.
