POLITIK. Når fredericianere i stigende grad omtaler deres egen midtby som en labyrint, skyldes det både ensretninger, lukkede veje og parkeringspladser, der er flyttet eller forsvundet. For byrådsmedlem David Gulløv (S) er det en kritik, han godt forstår, men også en del af et større billede.
»Hver eneste gang, du laver om i nogle trafikforhold, så bliver der jo en tilvænningsperiode, hvor man skal finde ud af, hvad der sker. Der ligger jo en strategi og nogle tanker bag om at forsøge at gøre midtbyen – og generelt byen – til et område, hvor trafikken kan flyde. Det er bare ikke nødvendigvis nemt, når det handler om at ændre på vores vaner som bilister,« siger han.
Parkeringspladser og forskellige behov
Blandt de største kritikpunkter er bekymringen for, hvordan ældre, dårligt gående og handicappede borgere skal kunne komme til butikkerne, når parkeringspladser forsvinder. Men Gulløv ser ikke situationen så dramatisk.
»Jeg har ikke oplevet, at det ikke er til at få en p-plads i byen. Nu er jeg selvfølgelig ikke ældre selv, men generelt ser jeg, at der er pladser rundt omkring. Der er forskellige typer parkering, og det er vi opmærksomme på. Noget af kritikken kommer også fra beboere i midtbyen, som skal bruge pladser, fordi de bor der. Det er en anden situation end de handlende, der skal parkere kortvarigt. Vi skal finde løsninger, der fungerer for begge grupper,« forklarer han.
Han peger på, at der allerede er sket justeringer. Blandt andet med el-parkeringspladser ved Domus Axel, hvor der dog stadig kan holde almindelige biler. »Det er et skridt på vejen, og sådan må det være. Vi tager det et skridt ad gangen for at få mere flow i trafikken,« siger han.
Ensretninger og vaneændringer
For mange bilister føles det forvirrende, når veje pludselig er ensrettede. Gulløv erkender, at det kræver tilvænning.
»Jeg synes egentlig, det er fint, at man har lavet nogle ensretninger. Selvfølgelig er der udfordringer, for eksempel når man ikke kan køre langs Voldgade eller ud til Kongensgade. Folk skal vænne sig til nye ruter. Og ja, der er nogle, der kører mod ensretning, og det må vi få stoppet. Men det er en proces, hvor vanerne gradvist ændrer sig,« siger han.
Han ser udviklingen som en nødvendig del af byens forandring, men også som en øvelse i tålmodighed for både borgere og politikere.
Erhvervslivet som nøglespiller
Et tilbagevendende spørgsmål i debatten er, hvordan man sikrer, at detailhandlen ikke lider under de mange ændringer. Gulløv peger på dialogen med erhvervslivet som helt afgørende.
»Det gør vi ved at have dialog. Det vil også være min tilgang, at vi skal have en tæt dialog med butikkerne og med Fredericia Shopping. Vi skal tale om, hvordan vi kan få det her til at fungere i praksis. Og det er jo også noget af det, man har gjort med Sivegaden,« siger han.
Han understreger, at kommunen ikke kan udvikle midtbyen alene. De erhvervsdrivende er en central aktør, og deres erfaringer skal indgå i løsningerne.
En strategi i bevægelse
For David Gulløv er midtbystrategien ikke et statisk projekt, men et arbejde i bevægelse.
»Man kan ikke lave alt om på én gang. Vi må tage tingene skridt for skridt og justere undervejs. Hver gang vi ændrer noget, ser vi på, hvordan det virker, og så tager vi bestik af det. Det er sådan, vi får det til at hænge sammen,« siger han.
Han anerkender, at der er frustrationer, men peger samtidig på, at det er uundgåeligt, når en by ændrer på trafikmønstre og vaner.
En midtby i forandring
Gulløv ser ikke midtbyen som en uigennemskuelig labyrint, men som en bydel i forandring, hvor tilvænning og dialog er nøgleord.
»Jeg synes, det er vigtigt, at vi hele tiden har øje for, hvordan vi kan gøre det bedst muligt – både for beboere og handlende. Det er ikke nemt, men det er et fælles projekt. Jeg tror på, at vi med tid og med dialog kan få en midtby, der fungerer bedre for alle,« siger han.
