Middelfart blev ramt af et politisk jordskælv onsdag, da Socialdemokratiets 2. viceborgmester Ulla Sørensen meddelte, at hun forlader sit parti og melder sig ind i Venstre. Samtidig trak Venstres spidskandidat Anders Møllegård sit kandidatur og pegede i stedet på Sørensen som ny borgmesterkandidat. Dermed er vejen banet for et muligt borgmesterkup – og de første reaktioner lader ikke vente på sig.
Dansk Folkepartis Steffen Daugaard er ikke i tvivl om, hvordan det rammer ham.
»Vi er nogen, der lige skal sunde os, fordi det her er så usmageligt, at det næsten ikke kan beklages,« siger han. Et citat, der rammer præcist ned i den politiske uro, som har ramt byrådet.
Et partiskifte, der splitter
For Daugaard handler reaktionen ikke kun om timingen, men om loyalitet og politisk moral. Da han bliver spurgt, om han kunne finde på at pege på Ulla Sørensen som borgmester, er svaret kontant:
»Nej. Selvfølgelig kunne jeg ikke det, altså det giver da sig selv. Jeg laver ikke urent sav. Jeg er et ordentligt menneske.«
Og kritikken skærpes yderligere, da han kommenterer hendes skifte til Venstre:
»Hvordan hun kan få sig selv som gammel socialdemokrater til at blive venstre, fordi hun kan få en snas.«
Ordet snas – en smule magt, en personlig gevinst – siger alt om den måde, Daugaard tolker Sørensens motiver på. Ikke politisk begrundet. Ikke ideologisk. Men taktisk.
En kommune i ubalance
Kombinationen af Sørensens partihop og Møllegårds tilbagetrækning af sit eget kandidatur gør situationen ekstraordinær. For første gang i nyere tid står Socialdemokratiet ikke nødvendigvis i spidsen for flertallet – og Venstre får pludselig en kandidat med både erfaring og administrativ tyngde.
Men det skaber også et tillidsbrud midt i en valgkamp, hvor stabilitet og troværdighed ellers er centrale temaer.
Steffen Daugaard sætter ord på den fornemmelse, mange i byrådskredse beskriver bag lukkede døre:
»Det er helt okay. Det er jo politikken, når det er værst.«
Konsekvenser for magten – og for Middelfart
Hvis de borgerlige partier finder sammen om Ulla Sørensen, kan Middelfart få en Venstre-borgmester for første gang i årtier. Hvis ikke, risikerer byrådet at starte næste valgperiode i dyb splittelse.
Og for erhvervsliv, udviklingsprojekter og kommunens samarbejdspartnere betyder det usikkerhed. Investeringer og strategiske planer afhænger af politisk stabilitet – og lige nu er det præcis dét, Middelfart ikke har.
For vælgerne rejser sagen også spørgsmålet om politisk etik: Kan man skifte parti få dage før et valg og samtidig stille sig i spidsen for et nyt flertal?
Daugaards svar er klart. For ham handler det om troværdighed.
