POLITIK. Dansk Folkeparti i Fredericia har ved deres generalforsamling og opstillingsmøde den 26. marts valgt en ny bestyrelse og opstillet kandidater til kommunalvalget i 2025. Den nye bestyrelse og kandidatlisten er klar til at tage fat på en række konkrete udfordringer i Fredericia Kommune.
Som ny formand blev Sune Nørgaard Jakobsen valgt, og han understregede i sin tiltrædelse vigtigheden af at prioritere kommunens ældre og udsatte borgere. Han fremhævede behovet for et effektivt system, der sikrer, at ingen borgere overses eller svigtes af bureaukrati.
Ved opstillingsmødet blev følgende kandidater valgt:
- Susanne Eilersen (spidskandidat)
- Sune Nørgaard Jakobsen
- Nicolas Christiansen
- Lasse Holmqvist
- Børge Larsen
Partiet holder stadig døren åben for flere kandidater, som ønsker at stille op.
Spidskandidat Susanne Eilersen understregede ved mødet, at Fredericia Kommune har et stort potentiale, som hun mener kan udnyttes bedre. Hun peger på behovet for investeringer i attraktive boligområder, styrkelse af lokale kulturtilbud samt en øget indsats for at tiltrække turisme til området.
Dansk Folkeparti Fredericia ønsker med kandidatlisten og deres politiske program at fokusere på tryghed, ansvarlighed og fællesskab med konkrete handlinger, der sætter borgernes behov først.
Det er utroligt at man kan have en formand siddende der har stor gæld til borgere i kommunen for et smadret lejemål samt skyldig husleje og opsøg på privat bopæl samt trusler på bopælen hvor er vi henne ikke ok