Der er en lyd i skoven, som ingen andre end de blinde bemærker.
Det er en summen af sko mod grus, små lyde fra knækkede kviste, vindens raslen i de nøgne trækroner. Her, i Fuglsang Skov, hvor Fredericia Kommune netop har indviet Danmarks længste blindesti, er det ikke de store ord, der fylder mest. Det er fornemmelserne.
Brian Sørensen, en lokal blind mand, står med et smil på læben. Han har gået her før – mange gange endda – men nu er noget anderledes. Nu kan han gå hele vejen.
– Nu er den tilgængelig for os alle, siger han enkelt.
Stien er 1,3 kilometer lang. Den bugter sig fra Fuglsangcentret og ind gennem skoven, hvor et simpelt tov spændt mellem stolper viser vej. Det er et system, der virker. Blinde og svagtseende kan følge det med hænderne, lade fingrene glide over linen, mens fødderne mærker stiens små forandringer.
Langs stien går politikere, børnehavebørn fra Kløverløkken og repræsentanter fra Dansk Blindesamfund onsdag formiddag. Men stilheden udebliver. De yngste deltagerne er nysgerrige, energiske og fulde af spørgsmål.
Med sjove masker – nogle som katte, andre som leoparder – træder de ind i en verden uden syn. De fumler sig frem langs rebet, holder fast, griner og spørger højlydt:
– Hvor er vi henne? Det er sjovt ikke at kunne se noget! og:
– Er det her ikke sådan nogle, man sover med?
Deres små hænder glider over linen, de tager forsigtige skridt, men det varer ikke længe, før nogen stikker af i den forkerte retning – kun for at blive ledt tilbage af en pædagog.
Den blinde færd gennem skoven
Udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Energiudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen (C), måtte også flere gange stoppe op undervejs for at hente et par børnehavebørn tilbage til snoren. Her gik snakken livligt om, hvordan det mon føles pludselig ikke at kunne se – og om, at det nok var sværere, end de først havde troet.
Han smiler ved tanken om børnenes reaktion, da vi spørger ind til oplevelsen.
– Her er både dåvildt og masser af fugle, som vi også kan høre i dag. Det betyder noget for os alle. Vi ved jo selv, hvor godt vi får det, når vi kommer ud i naturen, siger han.
Men han bemærker også, at tiden med de blinde har lært ham noget. Noget så simpelt som, at når man ikke kan se, ved man ikke, om stien fortsætter i blødt grus eller pludselig bliver ujævn med rødder og huller.
– Jeg fik nogle rigtig gode tips undervejs. For eksempel at vi bør lave en beskrivelse af stien, så blinde på forhånd ved, hvilke forhindringer de kan forvente. Det virker så logisk, men alligevel var det en øjenåbner. Hvis vi beskriver, hvad der venter dem – om der er mudder, huller, grene på stien, muldvarpeskud eller træer, man skal udenom – så er de bedre forberedt.
Tryghed i naturen betyder alt
Også David Gulløv (A), formand for Senior- og Socialudvalget, var til stede, da en del af udvalgets midler har bidraget til stiens etablering. Han beskriver det som en særlig oplevelse at gå turen i selskab med nogle af de blinde deltagere.
– De fortalte, hvor meget det betyder for dem at have en tryg måde at komme ud i naturen på. Det er noget, mange af os tager for givet, men for dem gør det en kæmpe forskel, siger han.
Og det gør det.
Jesper Bentil Holten fra Dansk Blindesamfund står midt på stien og taler om betydningen af det, der er skabt her. Han kalder det et vigtigt skridt for tilgængelig natur og fremhæver Fredericia som et forbillede. Samtidig sender han en stor tak til alle, der har bidraget til at gøre stien til virkelighed.
– Jeg ser det her som et fyrtårn – et eksempel på, hvordan man kan skabe tilgængelige naturoplevelser. Det er noget, vi vægter højt, for alle har brug for at komme ud, bevæge sig, aktivere sanserne og nyde lydene omkring sig. Men for at det kan lade sig gøre, skal omgivelserne være indrettet til det. Selvfølgelig kan der ikke være tilgængelige naturstier overalt i Danmark – det kunne jeg drømme om. Men vi skal starte et sted. Og det her viser, at det kan lade sig gøre at skabe steder, hvor blinde og svagtseende kan færdes trygt og sikkert.
Daglig opmærksomhed holder stien sikker
Tilbage ved parkeringspladsen venter pølser og fastelavnsboller.
Børnehavebørnene sætter tænderne i bollerne, mens de voksne runder samtalerne af. Her får vi også lejlighed til at tale med naturvejleder Bjarne Christensen, der kan fortælle mere om, hvad det kræver at vedligeholde en sti som denne.
– Vi har en dyrehave heroppe, og der kommer folk hver dag for at se til dyrene. I den forbindelse holder vi også øje med de andre ting i skoven, som kan være en udfordring – også på blindestien, forklarer han.
Så sent som i denne uge knækkede en af pindende, og den blev hurtigt repareret, for selv en mindre skade kan skabe problemer.
– Den mindste lille fejl kan få store konsekvenser. Hvis en blind ikke kan finde stien, eller hvis hunden ikke kan følge den blinde tilbage til bilen, så er det jo katastrofalt. Så det er nødvendigt, at vi holder den ved lige, og det er selvfølgelig også en vigtig opgave for kommunen at sørge for, at det bliver gjort.
Til sidst lød der en fælles opfordring fra de involverede parter til, at endnu flere skulle komme ud og opleve stien.
David Gulløv afsluttede med en opfordring til fredericianerne:
– Jeg elsker det, og jeg synes, det er super fedt, at man kan komme ud og gå. Jeg vil opfordre fredericianerne til at komme ud og prøve stien – om det så er med bind for øjnene for at mærke, hvordan det er at være svagtseende, eller bare for at opleve, hvad vi har skabt her. Kom ud i skoven.
