Avisen

fredericiaavisen.dk › Sport

Danmark kalder ekstra spiller til VM-truppen

Danmark kalder ekstra spiller til VM-truppen

Den danske VM-lejr udvides med en 19. spiller, efter højrebacken fra Rhein-Neckar Löwen er stemplet ind i Malmø.

Forud for Danmarks gruppefinale ved VM mandag aften mod Egypten har landstræner Nikolaj Jacobsen fået et ekstra kort på hånden.

Han har nemlig sendt bud efter 28-årige Niclas Kirkeløkke. Bagspilleren, der foreløbig har 53 A-landskampe på sit CV, har ifølge landstræneren blandt andet nogle forsvarsmæssige evner, som Danmark kan få brug for.

- Vi står over for en helt afgørende kamp, og jeg vil gerne have nogle ekstra muligheder defensivt. Her kan Niclas bidrage med sine kvaliteter, siger Nikolaj Jacobsen.

Niclas Kirkeløkke er allerede godt inde i det danske spil, efter han både var med landsholdet under sidste års EM, ligesom han var en del af landsholdssamlingerne i marts og april.

Danmarks endelige holdkort til mødet med Egypten skal indgives til Det Internationale Håndboldforbund en time før kampstart.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Birksø holdt FC Fredericia i live, men de sidste 30 til 40 meter mangledePolitikerne sætter sig i kørestolene til DM i kørestolsrugbySander stillede sig i målet for at slippe for at løbe: Det viste sig at være en ganske god beslutningKaya Jørgensen fra FHK er udtaget til U17-landsholdet