Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dkSport

Danmark holdt hovedet koldt og er i VM-finalen

Danmark holdt hovedet koldt og er i VM-finalen

Danmark førte undervejs med fem mål mod i VM-semifinalen mod Spanien, men efter en nervøs anden halvleg blev det tæt. Danmark holdt dog hovedet koldt, og endte med at vinde 26-23.

Ingen nation har nogensinde før vundet VM tre gange i træk. Den mulighed får Danmark nu efter en kamp, som Nikolaj Jacobsens mandskab satte sig på fra start.

I målet var Niklas Landin særdeles veloplagt, og i angrebet sprudlede særligt Simon Pytlick. Danskerne kom i front med 10-6 midtvejs i første halvleg. Danmark spillede med en utrolig høj udnyttelsesprocent angrebsmæssigt, men som kampen skred frem, blev danskerne mere uskarpe i angrebet.

Trods det endte Danmark med at gå til pause foran med 15-10 efter en første halvleg, hvor danskerne havde lukket spanierne fuldstændigt ned angrebsmæssigt.

I anden halvleg lignede det i starten en dansk sejr, der ville blive kørt sikkert hjem, men sådan gik det ikke. Gonzalo de Vargas i Spaniens mål begyndte at lukke fuldstændig ned. Spanien fik reduceret til 21-20 efter en dansk målpause på ti minutter, og faktisk fik spanierne muligheden for at udligne.

Det danske angrebsspil var usikkert, men fire danske scoringer i træk lignede afgørelsen på kampen. Spanien ville det anderledes. Mikkel Hansen fik muligheden for at afgøre kampen på et straffekast med knap et minut igen ved stillingen 25-23. Den danske stjerne misbrugte forsøget, og i stedet endte Niklas Landin med at blive den store helt, da han i det næste spanske angreb pillede et straffekast. Efterfølgende fik danskerne bolden i kassen, og det gjorde, at Danmark vandt kampen og er i VM-finalen, der spilles på søndag.

Del artiklen

Læs også

Madsen kaldte de fem udvisninger fair og roste Ljungquist efter nederlaget til GOGUden Moberg og med fem udvisninger mod nul havde FHK ingen chance i SvendborgLokalopgør i Fredericia søndag – ubesejrede Vejle Boldklub har ikke tabt på Monjasa Park i ni årLIVE: FHK jagter point i Gudme mod GOG