Avisen

fredericiaavisen.dk › Krimi

Da 4-årig pige forsvandt viste et helt område sammenhold

Da 4-årig pige forsvandt viste et helt område sammenhold

Da en 4-årig pige forsvandt under en gåtur med sin familie i området omkring Kaltoftevej i Fredericia, satte politiet og borgere talstærkt ind.

Pigen var på besøg hos familie sammen med sine forældre, da hun pludselig ikke var til at finde efter gåturen. Familien alarmerede straks alle gæster og satte dem i gang med at søge i nærområdet. Kort efter blev hele Fælledvejskvarteret aktiveret, og mange beboere cyklede rundt i området for at lede efter pigen.

Politiet ankom hurtigt til stedet og iværksatte en koordineret eftersøgning. Da minuttene gik uden resultat, blev en hundepatrulje tilkaldt. For at give hundene de bedste betingelser for at finde pigen, blev de mange mennesker, der hjalp med at lede, bedt om at bruge cykler, så hundene ikke fik for mange forkerte spor.

Lidt over en time efter, at pigen var blevet meldt savnet, blev hun fundet i nærheden af huset, hvor familien var på besøg. Forældrene kunne ånde lettet op, og politiet og familien informerede straks de mange borgere i Fælledvejskvarteret, som havde deltaget i eftersøgningen, om den glædelige nyhed.

Læs også

https://avisen.nu/fireaarige-aya-er-blevet-vaek-i-fredericia
Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Nægtede at stoppe for politiet, og biljagt endte i sigtelserBilist på 43 år kørte spirituspåvirket midt om nattenTyve brød ind i byggeplads og tømte container for messing og værktøj for 50.000 kroner35-årig mand i grundlovsforhør sigtet for grov vold på diskotek i Fredericia