Team Rynkeby Trekanten har indgået et samarbejde med to lokale virksomheder, som vil producere og sælge en kollektion af uldprodukter med cykeltema til fordel for børnecancerfonden og børnelungefonden.

Initiativet startede, da en af den lokale virksomhed MettebyMette, der producerer silketørklæder, fik ideen om at lave tørklæder til Team Rynkeby. I samarbejde med Kalamari der er ejet af Gitte Dahlhus, som producerer uld-produkter, blev ideen om at lave halsedisser i uld med cykeltema født.

Initiativtagerne bag kollektionen vil ikke tjene penge på salget af produkterne, men i stedet donere hele overskuddet til børnecancerfonden og børnelungefonden. De vil også sælge produkterne på deres respektive webshops, hvor en del af salget vil gå til Team Rynkeby. For at synliggøre samarbejdet har de to virksomheder fået lavet et fælles logo, som vil være på alle produkterne.

– Vi har fået lavet et logo, hvor det er os begge to der står på, der viser at det er en speciel kollektion, vi laver, netop til Team Rynkeby. Vi har også broderimaskinen, så der har vi fået lavet den lille cykel og så vil vi selvfølgelig også sælge dem på vores webshops hver især, sådan at vi forhåbentlig får samlet en masse sammen, der så går til Team Rynkeby, siger Gitte Dahlhus.

Fra venstre: Mette Lausten, Gitte Dahlhus og Stephan Kristiansen. Foto: AVISEN

Kollektionen er blevet testet af Stephan Kristiansen, Eftermarkedschef hos Skoda i Fredericia, som selv skal cykle med på Team Rynkeby til sommer. Han selv er aktiv cykelrytter og jæger og var positivt overrasket over produktet, som er behageligt at have på og ligeledes kan bruges som hue. Den er produceret uden synlige syninger, som normalt kan irritere huden.

– Det er et rigtig godt produkt. Nu har jeg været ude at cykle to gange på nogle længere cykelture og jeg var meget overrasket, for jeg er normalt ikke ret god til at have noget rundt om halsen. Jeg er også aktiv jæger, der er mange af mine jagtkammerater, der tit har rendt rundt med sådan noget og det bliver nok også den, der skal på til jagt for den klemmer og nager ikke. Der er ingen søm i den, det er et rør indeni, så du har ingen syning eller mærker indeni, der kradser. Selvom den absorberer sved, så mærker du det ikke, det er først når den tages af og man hænger den til lufttørring, at man mærker hvor tung den faktisk er blevet, så det var jeg meget overrasket over. Logoet på den er meget diskret, så vi snakkede om, at der er nogen, der køber den, som ikke vil rende rundt og reklamere, så kan man faktisk bare folde den en gang, så er det ikke til at se, fortæller Stephan Kristiansen begejstret.

For Team Rynkeby Trekanten betyder samarbejdet med de to virksomheder meget, da det er deres eget produkt og de vil modtage hele overskuddet fra salget. Det er også en god måde at øge synligheden og opmærksomheden omkring organisationen.

– Vi sælger øl fra Fur, mad og har en masse partnere, der producerer produkter, og laver en masse overskud, der går til Team Rynkeby, men det her er jo vores egen kollektion i Team Rynkeby Trekanten. Der er ingen andre Team Rynkeby hold, der har dem her, så for os handler det også om, at vi gør noget, der er lidt anderledes, siger Stephan og fortsætter:

– Skoda Fredericia er guldsponsor for Team Rynkeby Trekanten i år med flere følgebiler og jeg er personligt sponsoreret af Spar Nord Lillebælt lige ovre på den anden side af vejen. Torben og hans team derovre, har sponsoreret min deltagelse i Team Rynkeby i år, det er jo også dejligt. Spar Nord Lillebælt er vores bank her i firmaet – også en lokal bank, derfor bruger vi også dem i firmaet, derfor var det også nærliggende, at de også var involveret i det her, så det er jo igen det her med, at det er lokale.

I uge 27 står turen til Paris for døren og Stephan er i fuld gang med forberedelserne.

– Vi cykler afsted lørdag i uge 27, og lander nede i Paris lørdag i uge 28, så otte dage på cyklen.
Så træningen er rigtig godt i gang, og vi skal cykle 2900 træningskilometer, så det er dejligt vejret også begynder at blive bedre. Der er en del af os, der har gået meget til spinning her vinteren over, men de tæller altså ikke i de 2900 træningskilometer, de skal være udendørs, uddyber han.

Det lokale har stor betydning for alle indvolverede.

– Vi synes også det er fedt, at det hele bliver lokalt. Vi har små forretninger både Gitte og jeg og det er lokalt, det vi støtter her, det er produceret i Danmark. Så hele den her lokale tanke omkring det, synes vi også er vigtig i det. For os var det også sjovt, fordi jeg i forvejen sælger silketørklæder herovre, så produktet var lidt i huset i forvejen, siger Mette Lausten.

Samarbejdet mellem de tre parter er en god måde at øge synligheden og opmærksomheden omkring organisationen, samtidig med at de små lokale virksomheder får en chance for at støtte et godt projekt. For Team Rynkeby Trekanten betyder samarbejdet meget, da det er deres eget produkt, og de vil modtage hele overskuddet fra salget.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her