Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

← fredericiaavisen.dk

Crossbridge Energy renser og vedligeholder fra 28. februar   

Crossbridge Energy renser og vedligeholder fra 28. februar   

Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia lukker fra den 28. februar 2024 flere af anlæggene i processen ned på grund af et planlagt rense- og vedligeholdelsesarbejde.

Dette betyder, at raffinaderiet vil køre med nedsat kapacitet. Der vil derfor forekomme mere flaring i perioder, som vil kunne ses som en større flamme fra flammetårnet, og der vil også kunne ses mere røg fra raffinaderiets skorstene end normalt.

Vedligeholdelsesarbejdet betyder også, at der dagligt vil være flere eksterne leverandører, som gæster raffinaderiet. Der vil være tale om mere end 125 håndværkere og specialister, som vil hjælpe til med de forskellige arbejdsopgaver. Dertil kommer omkring 130 af Crossbridge Energys egne medarbejdere, som i perioden er dedikerede til arbejdet.

Første skridt i vedligeholdelses- og rensearbejdet er at køle procesanlæggene ned og få dem tømt for produkter og klargjort til, at der kan udføres vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet vil foregå i døgndrift.

Potentielt vil der i perioden kunne opstå lugt. Raffinaderiet vil dog driftsmæssig forsøge at imødegå dette ved at omlægge produktionsprocedurer, mens rense- og vedligeholdelsesarbejdet står på.

Raffinaderiet beskæftiger ca. 270 faste medarbejdere og producerer omkring 35 procent af forbruget af flydende brændstoffer i Danmark.

Crossbridge Energy Raffinaderiet i Fredericia er verdens næst-mest energieffektive raffinaderi og nr. 1 i Europa. Blandt andet er raffinaderiet Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme og leverer hvad der svarer til mere end 23.000 almindelige husstandes årlige forbrug af fjernvarme – og det er blandt andet også nogle af de store varmevekslere til denne overskudsvarme-udnyttelse, som skal renses.

Del artiklen

Læs også

Apotekeren har en disk på hver side af Lillebælt: Hun ser to byer med hver deres styrkeMikkel Eis er igen Danmarks hurtigste vinduespudserDistriktsbestyrelsen foreslog selv et alternativ til at lukke Herslev Børnehave — det kom aldrig fremFredericia Kommune sparer millioner på genoptræning, men kan ikke dokumentere konsekvenserne