SPORT. Morgensolen når knap at få fat over Fredericia, før Cornelius Blankschoen står på træningsbanen. Klokken er 7.30, og mens de fleste af hans jævnaldrende stadig finder vej ud af søvnen, er han allerede i gang med bolden ved fødderne og blikket rettet mod næste skridt i sin udvikling som fodboldspiller. Han er 13 år, en del af Fredericia Eliteidræt og vant til at lade dagen begynde med sved på panden og et mål i sigte.
»Jeg synes, det er fedt. Det er sjovt,« siger Cornelius uden tøven, som om det slet ikke behøver yderligere forklaring. Og måske gør det heller ikke. For når man først har valgt vejen mod eliteidræt, er glæden ved spillet og viljen til at blive bedre det brændstof, der driver en frem.
Efter sommerferien var det lidt hårdt at vende tilbage til de tidlige morgener. Men han havde ikke holdt pause. FC Fredericia havde givet ham løbeprogrammer, og dem havde han fulgt. Der var ingen grund til at lade formen smuldre, når sæsonen ventede lige om hjørnet.
»Vi startede træningen to uger før ferien var slut, så jeg havde allerede set holdkammeraterne. Men det var også ret fedt at møde de nye spillere,« fortæller han. Det sociale betyder meget. De nye ansigter blev hurtigt til bekendte, og han beskriver et miljø, hvor ambitioner går hånd i hånd med fællesskab.
For Cornelius handler denne sæson om at bygge videre på sidste års fremskridt. Målet er klart. Han vil op og træne med U15, som han også fik lov til i fjor. Lige nu spiller han på U14, men drømmen er at tage endnu et skridt op.
»Jeg vil gerne blive bedre til mine afleveringer og mine vendinger,« siger han. Det er ikke bare en løs tanke. Når holdet træner afleveringsøvelser, er fokus 100 procent. Når der står vendinger på programmet, prøver han forskellige teknikker for at forfine detaljerne.
Mental forberedelse fylder også. Han beskriver, hvordan nerverne altid melder sig kort før kamp. »Når man går ud på banen, så kommer nervene lidt, men når man lige får rørt bolden, så går de væk igen, og så bliver man bare fuld af det.« Det er en del af processen – at bruge spændingen som energi.
Fredericia Eliteidræt er mere end bare træningstid og programlagte øvelser. For Cornelius er det et miljø, der giver ham støtte i hverdagen. Han møder unge med andre sportsgrene og mål, og det inspirerer. »Hvis jeg keder mig en dag, har jeg en hel masse at gå hen til,« siger han.
Kontrasten til hans tidligere klub er tydelig. »Jeg kommer fra en klub, der hedder KFM, hvor det var sådan lykkefodbold, og det var bare ikke mig. Det var kedeligt,« siger han ærligt. I det nuværende miljø finder han den seriøsitet og sult, der driver ham frem.
Og inspirationen kommer ikke kun fra holdkammeraterne. Den dag vi møder Cornelius, fejrer Fredericia Eliteidræt Camilla og Andreas Svensson, der netop har vundet VM. Det gør indtryk. »Hvis du virkelig vil noget, og du fokuserer på det, så kan du også få det. Det er fedt,« siger han.
Balancen mellem skole, fodbold og fritid er vigtig, og han er klar i sin prioritering. »Skolen kommer altid først. Jeg skal lave mine lektier, og når jeg er færdig, så må jeg spille fodbold.« Det er en disciplin, der minder om en professionel tilgang, selv i en alder af 13.
Når han ser tre år frem, forestiller han sig, at han står endnu længere fremme på banen og måske i en anden klub. Drømmen lever, og arbejdet er i gang.
Cornelius Blankschoen ved, at der er langt fra morgenløb i sensommerens skygger til store stadions med tusinder af tilskuere. Men han har også forstået noget, der får mange til at knække koden tidligt – at vejen er brolagt med både sved, fokus og glæde. »Jeg tror, jeg står langt fremme,« siger han med et lille smil.
