POLITIK. Når debatten om kommunernes slidte veje og hullede cykelstier ruller, er det ofte tal og rapporter, der fylder. Men for Cecilie Roed Schultz, medlem af Fredericia Byråd, er det et spørgsmål om politiske valg, som borgerne mærker helt konkret i hverdagen.
Hun har i årevis været tæt på de budgetforhandlinger, hvor asfaltpuljer har stået over for socialområdet, og hvor prioriteringerne har haft konsekvenser. »Der har været nogle budgetforlig de sidste 12 år, hvor vi indimellem har prioriteret at flytte nogle penge fra asfaltvedligehold til velfærd. Og det er jo for at få pengene til at række, og der har været nogle velfærdsområder, vi har prioriteret højere. Det har jo haft betydning. Ikke så meget lige det første år eller andet år, men så er det, at det begynder at se træls ud, når man ikke har kunnet vedligeholde asfalt på samme niveau som tidligere,« siger hun.
Hendes vurdering er, at Fredericia gennem længere tid har haft en ujævn kurs. Nogle år har kommunen sat millioner af til store asfaltpuljer, mens andre år har været præget af stilstand. »Jeg tror, at min oplevelse er egentlig, at det har været enormt svingende. Altså så har der været nogle år, hvor der ikke er sket ret meget vedligehold, og så er der blevet sat rigtig meget ind, og der er nogle strækninger, der virkelig har fået en opgradering. Og så er der blevet lidt mere stille igen. Jeg tror, det har været sådan lidt stop and go, i stedet for måske en mere stabil drift og vedligehold af vores asfalt,« siger Cecilie Roed Schultz.
Undersøgelsen fra Asfaltindustrien viser, at 42 procent af borgerne oplever, at veje og cykelstier er blevet dårligere de seneste fem til ti år. Tallene vidner om en stigende utilfredshed, og spørgsmålet trænger sig på, om vejene i Fredericia reelt er blevet underprioriteret. Cecilie Roed Schultz afviser at kalde det et generelt svigt, men hun anerkender, at udviklingen har været ujævn. »Jeg har ikke sådan en oplevelse af, at vi generelt forringer vejnettet. Jeg synes bare, at det kommer lidt i klumper,« siger hun.
Hun peger samtidig på den politiske virkelighed, hvor asfalt må vige for andre velfærdsområder, når økonomien er stram. »Når vi har stået der og virkelig haft brug for pengene til noget andet, så har man selvfølgelig mere lyst til at lave nedskæringerne i asfaltarbejde. Jeg tror, der var engang en, som sagde, at spørgsmålet er, om vi skal lave huller i menneskers liv eller i asfalt,« siger hun og understreger, at prioriteringerne altid har en social dimension.
Men for borgerne handler det ikke om balanceark, men om tryghed. Netop det aspekt genkender Cecilie Roed Schultz. »Jeg synes da også, at nogle gange, så ser man, at der bliver prioriteret veje over cykelstier. Men det er jo en politisk beslutning. Det er jo et teknisk udvalg, der udmønter pengene. Så den konkrete prioritering, den foregår jo der,« siger hun.
Dermed peger hun på, at den oplevede tryghed på vejene ikke alene er et spørgsmål om asfalt og cykelstier, men om de prioriteringer, der sker bag lukkede døre, når budgetterne lægges. Og med en vælgerundersøgelse, der placerer veje og cykelstier på linje med ældrepleje og skoler, er det tydeligt, at asfaltens huller kan blive en af de politiske prøvesten frem mod kommunalvalget i november.
