POLITIK. Fredericias skoleelever klarer sig markant dårligere end nabokommunerne i dansk og matematik. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz erkender problemerne, efterlyser politisk mod og går til budgetforhandlinger med folkeskolen som absolut førsteprioritet.
17,6 procent af eleverne i Fredericia dumpede sidste år folkeskolens afgangsprøve i enten dansk eller matematik. Det er betydeligt højere end nabokommunerne og landsgennemsnittet på 11,8 procent.
Cecilie Roed Schultz (Ø), medlem af Børne- og Skoleudvalget, har siddet i Fredericia Byråd i 12 år og ser med bekymring på tallene. Hun peger først og fremmest på økonomien:
»Helt overordnet så har vi en af landets billigste folkeskoler. Det havde vi i hvert fald for 12 år siden, da jeg stillede op til byrådet, og det har jo ikke rykket sig nævneværdigt. De elever, som gik til eksamen sidste år, har jo gået i den folkeskole, som var en af landets billigste – eller man kunne også sige mest underfinansierede i hele landet,« siger Cecilie Roed Schultz.
Store politiske beslutninger har kostet dyrt
Fredericias skoleelever har gennem flere år været »prøveklud« for en række store politiske beslutninger, som ifølge Cecilie Roed Schultz (Ø) har haft store negative konsekvenser for læring, trivsel og skolernes samlede resultater. Hun fremhæver især den omfattende skolereform, der blev gennemført i 2014, som en af de mest skadelige politiske beslutninger:
»Blandt andet den meget voldsomme skolereform, som gik stik imod det, lærere, forskere og alle med viden om børn, undervisning og folkeskole sagde ville være fornuftigt,« forklarer Schultz og fortsætter:
»Lov 409 lavede samtidig indgreb i lærernes arbejdstid og fik rigtig, rigtig mange af vores dygtige lærere til at forsvinde. Vi fik ekstremt mange penge til at forsvinde fra folkeskolen, fordi det var mange af de dygtige og erfarne lærere, der valgte at stoppe.«
Selvom Fredericia Kommune forsøgte at afhjælpe problemet med en lokal arbejdstidsaftale med lærerne, kunne man ikke undgå de negative konsekvenser af den landsdækkende politik, der fjernede dyrebar erfaring og viden fra skolerne. En anden stor og uventet udfordring, der ramte hårdt, var coronapandemien. Schultz understreger, at pandemien ikke bare var en kortvarig krise, men en langvarig belastning, der tydeligt har påvirket elevernes læring og trivsel negativt:
»Så har vi set coronapandemi. Og det var jo desværre ikke kun nogle få uger. Det var faktisk i årvis, hvor der var svingende aktivitet i folkeskolen. Det har også haft nogle konsekvenser.«
Hun tilføjer, at elevernes skolegang blev stærkt præget af hjemsendelser, usikkerhed og ændrede undervisningsformer, som i længden viste sig skadelige.
Cecilie Roed Schultz peger også på Fredericias særlige skolestruktur med et obligatorisk skift mellem 6. og 7. klasse som endnu et politisk valg med alvorlige konsekvenser:
»Mellem 4. og 7. klasse ved vi fra forskningen, at det koster cirka et halvt års læring,« siger hun og forklarer yderligere:
»De elever, der gik til eksamen sidste år, har haft en stor del af deres skolegang i en periode, hvor man samtidig i Fredericia Kommune insisterede på, at 98 procent af eleverne skulle inkluderes på almenområdet, selvom loven kun krævede 96 procent. Man valgte altså simpelthen at gå to procentpoint over det, loven krævede. Det er fuldstændig vanvittigt.«
Hun påpeger, at eleverne i denne periode ikke har fået den nødvendige støtte, fordi inklusionskravene lå langt over, hvad skolerne havde kapacitet til at håndtere.
Ifølge Schultz er der altså tale om en ophobning af politiske beslutninger, der tilsammen har skabt en situation, hvor Fredericia nu står med alvorlige problemer i folkeskolen. Og selvom der efterhånden er sket justeringer, blandt andet med et mere realistisk inklusionsmål på 94 procent, mener hun stadig, at konsekvenserne af de mange års skiftende politiske retninger tydeligt afspejles i elevernes resultater.
Socioøkonomi spiller ind – men ikke hele forklaringen
Tidligere har formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (S), gjort det klart, at Fredericia er socioøkonomisk udfordret som kommune. Han har gentagne gange fremhævet, at byens sociale og økonomiske profil har en afgørende betydning for, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Cecilie Roed Schultz anerkender, at de socioøkonomiske forhold naturligvis spiller en rolle, men hun fastholder samtidig, at problemerne ikke kan reduceres til alene at være sociale eller økonomiske:
»Det har selvfølgelig også betydning. Men vi præsterer stadig under det, vi burde. Og det er ikke hele forklaringen,« siger hun.
Schultz uddyber, at der er klare udfordringer forbundet med elevernes hjemmebaggrund. Hun peger specifikt på, at mange børn fra Fredericia kommer fra familier uden stærke akademiske traditioner eller mulighed for hjælp hjemmefra, og at dette naturligvis skaber et sværere udgangspunkt for at klare sig godt fagligt:
»Jeg er da enig i, at selvfølgelig spiller det ind, hvilke akademiske traditioner der er i hjemmet. Hvad kan man få hjælp til? Det har en betydning,« siger hun, men understreger med det samme, at dette dog ikke er en acceptabel undskyldning for de dårlige resultater alene:
»Men det står ikke alene. Det er muligt at løfte eleverne, men det er social arv, der er ekstremt svært at bryde. Men det gør bare vores opgave større.«
Schultz mener også, at Fredericia Kommune selv har gjort opgaven sværere ved tidligere politiske valg, der blandt andet handler om inklusionsstrategien. Hun beskriver, som nævnt tidligere, hvordan eleverne, der gik til eksamen sidste år, har måttet leve med en særlig hård inklusionspolitik, hvor kommunen bevidst gik længere, end lovgivningen krævede.
Denne beslutning har ifølge Schultz betydet, at elever, der havde brug for ekstra støtte og hjælp i undervisningen, ikke har fået den nødvendige opbakning, fordi ressourcerne ikke fulgte med ambitionerne. Resultatet blev, at mange elever stod alene med deres udfordringer og derfor kom endnu længere bagud i forhold til det faglige niveau. Schultz noterer dog med tilfredshed, at man i Fredericia Kommune har ændret kurs på dette punkt. I dag er målet sat ned til 94 procent inklusion, hvilket ifølge hende har givet skolerne lidt bedre mulighed for at hjælpe eleverne ordentligt:
»Nu er det jo 94 procent, der kan inkluderes på almenområdet, så der er jo sket meget. Men dem, som gik til eksamen sidste år, de har jo haft mange skoleår, hvor verden så anderledes ud, end den gør nu,« påpeger hun.
Hun fremhæver derfor tydeligt, at Fredericia Kommunes skoleproblemer er et resultat af en kombination af vanskelige sociale forhold og en række politiske beslutninger, som samlet har gjort opgaven med at løfte eleverne sværere end nødvendigt.
»Vi har ikke råd til støtte«
Hun understreger samtidig, at Fredericia stadig mangler ressourcer:
»Jeg synes stadig, at vi har en vildt underfinansieret folkeskole i Fredericia. Jeg tror, at flere penge til flere lærere og pædagoger kunne løfte rigtig meget.«
Hun fremhæver, at kommunen ofte ikke engang har råd til små støttebehov:
»Det behøver ikke være diagnoser som autisme eller ADHD. Det kan også bare være små støttebehov, som måske kræver en time eller to støtte om ugen. Det har vi ikke råd til rigtig mange steder.«
Schultz indrømmer, at hendes kritik ikke er ny, og at problemerne har stået på i mange år:
»Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at kæmpe imod det, men jeg er på ingen måde stolt over det, vi byder vores børn. Jeg har en 16-årig og en 13-årig, så de har også været igennem de sidste 12 års skole. Jeg synes, det er forfærdeligt, og jeg synes, det er tragisk, og jeg er bange for, at vi er ved at tabe en stor del af vores unge mennesker, fordi vi ikke har lykkes med at gøre det bedre.«
Hvorfor skal der altid tusind analyser til?
Under interviewet blev Cecilie Roed Schultz udfordret på, hvorfor Fredericia Kommune igen og igen bestiller nye analyser og undersøgelser af folkeskolens udfordringer, når lærere, pædagoger og elever allerede har peget på løsninger, der er både tydelige og konkrete.
»Det er fordi, der mangler politisk mod til at tage de beslutninger, som er nødvendige. Der mangler jo nogen, der tør trække en streg i sandet – eller i hvert fald et flertal, der tør gøre det. Når vi mangler et flertal for at lave de forandringer, nogle af os gerne vil lave, så savner andre evidens, de savner et grundlag for det, de savner en analyse af det, og så bestiller vi en analyse af det, selvom det kan virke absurd, når analyserne ikke løser noget, men når vi ikke kan komme videre, så er det den vej, vi går,« siger hun og erkender, at analyserne nogle gange fører til handling – men først når der foreligger klare resultater, som ingen længere kan ignorere:
»Og nogle gange betyder det jo også, at vi så får lavet de forandringer bagefter, når det står sort på hvidt.«
Hun uddyber pointen med, at politiske beslutninger i kommunen alt for ofte er præget af tilbageholdenhed og en frygt for at tage drastiske valg uden det, hun betegner som en slags sikkerhedsnet, der kan retfærdiggøre handlingen over for både borgere og øvrige politikere. Resultatet bliver ifølge Schultz, at man konstant befinder sig i en form for politisk venteposition, hvor udfordringerne vokser sig større og større:
»Der mangler nogen, der tør træffe de nødvendige beslutninger – selv når løsningerne ligger klar lige foran os. Der er et behov for modige politikere, der tør handle uden først at skulle bestille endnu en analyse.«
Schultz forklarer, at dette dilemma er en af årsagerne til, at hun og hendes parti kontinuerligt kæmper for, at der skal ske en klar og markant prioritering af folkeskolen, som hun betegner som afgørende for Fredericias fremtidige udvikling. Hun efterlyser således en langt stærkere politisk vilje til at agere hurtigt på de problemer, som skolerne står over for – før det er for sent for mange elever.
Folkeskolen bliver Enhedslistens hovedprioritet
Cecilie Roed Schultz fremhæver, at tidligere økonomiske prioriteringer i Fredericia Kommune har været en central del af årsagen til skolernes nuværende udfordringer. Hun peger konkret på den markante økonomiske opprioritering af familieafdelingen som eksempel på, hvor pengene tidligere er gået hen – en beslutning hun ikke nødvendigvis kritiserer i sig selv, men som hun mener burde være matchet med en tilsvarende investering i folkeskolen.
»Når jeg tænker på, at vi har puttet 100 millioner mere i familieafdelingen på ét år – tænk, hvis vi havde gjort det i folkeskolen for 10 år siden, de samme penge, så tror jeg ikke, vi havde stået i den samme udfordring nu,« siger Schultz.
Hun uddyber, at det altid har været Enhedslistens politik at prioritere folkeskolen højest, fordi hun ser den som fundamentet for samfundets videre udvikling. Derfor går hun også ind til de kommende budgetforhandlinger med et klart mål om at skaffe flere midler til området:
»Vi går til valg på det hver gang. Det er et topprioriteret område for os. Og vi kæmper for det hver gang. Og det kommer vi også til i de her budgetforhandlinger,« understreger hun.
Ifølge Schultz er folkeskolen ganske enkelt det sted, hvor investeringerne kan gøre den største forskel, fordi det handler om at give børnene de rette forudsætninger for fremtiden. Hun forklarer, at selv små økonomiske tilførsler kan være afgørende for at få vendt den negative spiral og løftet resultaterne markant.
Schultz fremhæver desuden den særlige lokale aftale med Danmarks Lærerforening (DLF) som et positivt element i Fredericia. Denne aftale har ifølge hende sikret kommunen mod en af de helt store udfordringer på landsplan, nemlig den massive lærerflugt fra folkeskolen:
»Den lokale aftale, vi har haft med DLF, har betydet, at vi har kunnet beholde flere af vores gode lærere sammenlignet med mange andre kommuner, som har haft en meget større lærerflugt. Vi har ikke særlig svært ved at rekruttere lærere i Fredericia på grund af den aftale,« siger hun.
Dog erkender hun samtidig, at den positive aftale endnu ikke for alvor har afspejlet sig i elevernes faglige resultater. Hun mener, at dette skyldes, at lærernes gode arbejdsvilkår ikke alene kan løse skolernes udfordringer. Der skal mere til – både politisk vilje, mod og ikke mindst økonomiske midler:
»Vi ser det ikke særlig godt afspejlet på resultaterne hos eleverne, og det er der jo, som jeg har nævnt, en bred vifte af årsager til. Og rigtig mange af de ting kræver både politisk vilje og mod, og det kræver, at vi finder en masse penge,« siger Schultz og tilføjer afsluttende med stor tydelighed:
»Vi kommer ikke udenom, at skal vi se nogle markant bedre resultater, så er vi nødt til at have langt flere penge til folkeskolen i Fredericia.«
Læs også
