POLITIK. Fredericias borgmester Christian Bro (A) har igen pustet til ilden i den omstridte debat om solceller i Herslev.  I DR P4’s program, valgfesten, var der et emne omkring solceller i Herslev. Her blev borgmesteren spurgt indtil de mulighedszoner, der er udlagt i landsbyen og som har skabt stor debat i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, hvor der er er udpeget mulighedszoner. Men det var ordet gyllemarker, der fik debatten til at tage en ny retning.

»For god ordens skyld, så er der ikke nogen, der har besluttet, at der skal være solceller i Herslev endnu. Men vi har gjort det muligt. Vi har også gjort det muligt med øget skovrejsning og naturgenopretning ude i Herslev-området, i stedet for at have de der store grønne gyllemarker, som det i virkeligheden er,« sagde borgmesteren.

Betegnelsen “gyllemarker” blev hurtigt tema i debatten. I baggrunden i debatten kan man se og høre andre kandidater sige ”argh”. Det fik Bro til at reagere med denne kommentar:

»Det er jo typisk for demokratiet i Fredericia i øjeblikket, den måde, der bliver talt på her. Det der med at lytte til hinanden, det kommer ikke sådan særlig godt igennem,« lød Christian Bros bemærkning

Se og hele debatten i DR’s Kandidatfesten her:

Fredericia Kommune – Spidskandidatdebat (DR P4)