POLITIK. Det politiske slagsmål om Fredericia Kommunes budget for 2026–2029 handler ikke kun om tal, men om fortællingen om ansvarlighed. Hvor Venstres Peder Tind og Dansk Folkepartis Susanne Eilersen kalder budgettet stærkt og ansvarligt, og Enhedslistens Cecilie Roed Schultz fremhæver, at forligspartierne har valgt at investere i mennesker, ser borgmester Christian Bro (S) noget andet i tallene, han stemmer dog for budgettet til byrådsmødet mandag.
»Jeg konstaterer bare, at ude i overslagsårene, så løber kassen tom,« siger han indledningsvis.
Bro understreger, at Socialdemokratiet stemmer for budgettet, men han lægger ikke skjul på sin utryghed.
»Der har ikke været et overslagsår, hvor vi gik i nul i år 5 tidligere. Det er nyt, og vi har ikke brugt så meget af kassebeholdningen på den måde før. Tidligere, når forvaltningen har vist os de tal, har vi gjort noget. Denne gang sker det ikke,« siger han.
Han peger på, at de indtægter, der har polstret kommunens økonomi de senere år, ikke kan gentages. »Det, der har gjort, at vi har så stor en kassebeholdning, er for det første, at vi har solgt rigtig meget erhvervsjord, og for det andet, at vi har haft nogle fantastisk gode år ude på Ørsted, som har givet meget stort tilskud i form af erhvervsskat. Men begge de pengekasser er ved at løbe tør. Vi står for nogle rigtig dårlige år, og af helt naturlige årsager har vi ikke så meget jord tilbage at sælge,« siger han.
Forligspartierne bruger samme tal til at fortælle en helt anden historie. Susanne Eilersen har kaldt det »et af de mest ansvarlige budgetter« i sine 16 år ved forhandlingsbordet, mens Peder Tind har fremhævet det som et sikkert og fremtidssikret grundlag. Cecilie Roed Schultz har formuleret forskellen skarpt: »En kassebeholdning er ikke et mål i sig selv. Den skal bruges til at skabe tryghed og velfærd.«
Bro derimod ser faren i at bruge af kassebeholdningen uden nye indtægter. »Hvis man helt konkret peger på, hvad der gør det mere risikabelt, så er det jo, at man vælger at bruge kassebeholdningen. Det vælger man at gøre nu, og hvis man bliver ved ad den vej, også de næste fire år frem, så er der en risiko,« siger han.
Hvis Socialdemokratiet havde været med i forliget, havde oplægget været et andet, siger Bro.
»Oplægget for forhandlingen sidste år var meget klart. Vi skulle opbygge en kassebeholdning på cirka 300 millioner i stedet for 150 millioner. Og vi skulle skrue ned for forbruget. Det var forhandlingens oplæg. Normal praksis er, at man i hvert fald følger det et stykke hen ad vejen. Det skete så ikke helt i det her budgetforlig,« siger han.
Stemmer for – med forbehold
Trods bekymringerne understreger han, at Socialdemokratiet ikke stiller sig uden for.
»Vi har stemt for budgettet både ved førstebehandlingen og i Økonomiudvalget. Så jeg tænker også, at vi kommer til at stemme for budgettet på byrådsmødet. Med de bemærkninger, vi så kommer med i salen, som jo handler om, at det her er noget, man er nødt til at montere fremover,« siger han.
For Bro er pointen klar: Budgettet holder i dag, men det kræver rettelser, når virkeligheden ændrer sig. »Jeg kan godt sende dig et billede af, hvad forvaltningen har lagt frem, og hvad der vil ske. Det gør noget, og det taler lidt for sig selv, synes jeg,« siger han.
Dermed står de politiske fronter skarpt. De borgerlige ser et ansvarligt budget, fordi det investerer i velfærd. Enhedslisten ser et historisk løft til skoler og sociale indsatser. Borgmesteren ser en risiko i overslagsårene og kalder på større forsigtighed.
Læs også
