Tjek listen, er I skoleklar? Det er snart tid til skolestart, i Bog og Ide Fredericia hjælper man hvert år alt fra de mindste førsteklasser til de store gymnasieelever, nu er det igen tid til at finde skoletasken frem, og fylde den med de nødvendige redskaber for at kunne navigere i skoledagen. Men hvilke redskaber er vigtige at have styr på, og hvad skal man især være opmærksom på, når man køber ind til det nye skoleår?
Carsten Bank Friis, indehaver af Bog & Idé i Fredericia, giver her nogle pejlinger på, hvad der rører sig på skolefronten.
For de mindste børn er det vigtigt at have styr på blyanterne og hviskelæderet, fortæller Carsten:
– Til børnene er de tykke blyanter gode, fordi de er lette at holde på, desuden kan de bruges længe. Det handler om at sikre, at børnene kan holde godt fast i blyanten og skrive deres første ord og sætninger.
Når man bevæger sig længere op i skolesystemet, bliver kravene til skrivegrejet lidt anderledes.
– Kuglepennen, man kan viske ud, er egentligt lavet til sudoku og lignende, men flere i de større klasser og på gymnasierne bruger den faktisk. Foruden er den ret populær blandt voksne også, for selvom man er voksen kan man godt begå fejl, siger Carsten med et smil.
Hver skolestart kommer også med et hav af nye bøger, og de skal selvfølgelig bindes ind.
– Bøgerne skal der passes på så de kan holde i mange år, derfor skal de bindes ind, så der er et hav af forskelligt bogbind. Det er ikke kun forældrene, der har holdninger til, hvad der skal omkring bøgerne. Børnene er meget bevidste om, hvad der er moderne, og bestemt ikke er det, forklarer Carsten.
Og så er der penalhuset, som også gennemgår en forvandling i løbet af skoletiden. Fra 4.-5. klasse bliver også værktøjet lidt mere avanceret, det kan også betyder ændringer i penalhuset.
Der sker et sjovt skifte i penalhuset. På et eller andet tidspunkt går man fra at have et, der er fuld af orden med steder at sætte alting, til at have det kendte runde aflange, hvor alt bare skal kyles i, så man kan komme videre. Fra 4.-5. klasse skal vinkelmåleren og passeren tages i brug. Drengene vil gerne have det helt præcist og sirligt, når kommer til den slags grej. Her kan man få nogle der kan indstilles meget nøjagtigt og præcist. Mange af pigerne er lidt mere ligeglade og vil helst bare have en, der ikke fylder, og måske har en bestemt farve, uddyber Carsten.
Så uanset om man er på vej i første klasse eller gymnasiet, så er det tid til at tjekke penalhuset og boghylden igennem inden opstart så alt er på plads.
Er I skole- og studieklar hjemme hos jer? Tjek Carstens liste:
ER DU SKOLEKLAR?
Blyanter
Blyantspidser
Viskelæder
Passer
Lineal / Vinkelmäler
Lommeregner
Tusser
Farveblyanter
Lim / Tape
Bogbind / Etiketter
Lektier kalender
Saks
Elastik mapper
Skoletaske / Penalhus
Madkasse / Drikkedunk
ER DU STUDIEKLAR?
Stiftblyanter / Stifter
Viskelæder
Kuglepenne
Overstregnings penne
Passer
Lineal / Vinkelmäler
Lommeregner
Blokke / Spiralblokke
Bogbind / Etiketter
Studiekalender
Penalhus / Taske
Mapper / Faneblade
Hulle / Hæftemaskine
Lim / Tape