I rækken af EU-valg-interviews er vi kommet til Socialistisk Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Allan Søgaard-Andersen, der er kandidat for SF til Europa-Parlamentet den 09. juni 2024.
Allan Søgaard-Andersen er SF´s lokale kandidat til EU-valget i Fredericia-området. Allan er bosat i Erritsø, Fredericia, oprindeligt uddannet lærer og i dag leder på en specialskole for børn med autisme i Kolding Kommune. Allan mener, at det er et vigtigt valg, som vi står overfor den 09. juni, fordi vi blandt andet har en klimakrise i verden, som vi bliver nødt til at tage hånd om og gør noget ved. Klimaet skriger på handling.
Krigen i Europa efter Ruslands angreb ind i Ukraine er en anden vigtig årsag til, at dette EU-valg er vigtig, lyder det fra Allan Søgaard-Andersen. Det bliver en samtale om mange andre emner også. Se og lyt til samtalen om Klima, grøn omstilling, forsvars- og sikkerhedspolitik, EU´s fremtid, migrationsspørgsmålet og andre aktuelle EU-valgemner.
Allan Søgaard-Andersen afslutter samtalen med et håb om at få stemmeprocenten – specielt i Fredericiaområdet – op ved det kommende EU-valg den 09. juni 2024.