Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

Bil bremsede op på motorvejen: Bagvedkørende nåede ikke at reagere

Bil bremsede op på motorvejen: Bagvedkørende nåede ikke at reagere

KRIMI. Fredag aften opstod der trafikale udfordringer på Sønderjyske Motorvej, efter at to biler kørte sammen.

Det oplyser vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete fredag klokken 21.42. Ifølge politiet opstod der en ophobning på motorvejen, da den ene bil bremsede op, og føreren af bilen bagved ikke nåede at reagere i tide.

»Den ene part bremser op, og så når den bagvedkørende ikke at reagere, og så kører de sammen. Det påvirkede selvfølgelig trafikken derude,« siger Jesper Knudsen.

De involverede parter er en 28-årig mand fra Tyskland og en 44-årig mand fra Fredericiaområdet.

Politiet havde ikke oplysninger om alvorlig personskade i forbindelse med uheldet.

Del artiklen

Læs også

Tyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindueKvinde på 33 råbte højt om politiet midt på nattenVilla udbrændt i Gårslev i natNattepatrulje fandt peberspray på mand