Benjamin Padkjær Petersen fik 12 i både teori og praktik og er nu ansat som svend

BUSINESS. Da de tolv nyudlærte tømrere fredag blev fejret på EUC Lillebælt, var Benjamin Padkjær Petersen en af de to, der gik derfra med sølv. Han havde ikke set det komme.

»Jeg havde regnet med at gøre mit bedste, og det gjorde jeg jo også. Så jeg præsterede maksimalt, men jeg vidste ikke, at vi ville ende deroppe. Så det er jeg da meget glad for,« siger han.

Sølv er den højeste udmærkelse ved tømrernes svendeprøve, og den kræver topkarakter hele vejen igennem.

»Når du både får 12 i teori og i den praktiske prøve, så er det en sølvmedalje,« forklarer han.

Benjamin Padkjær Petersen er 21 år og bor i Børkop, altså i Vejle Kommune, men lige uden for Fredericia. Grundforløbet tog han på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, og da han fik læreplads hos Daniel og Michael i Lynggaard & Bødker ApS, ville de gerne have ham flyttet ud på den nye tømrerafdeling på EUC Lillebælt. Derfor har han taget forløb 1 og samtlige hovedforløb i Fredericia.

Lærepladsen fandt han på den måde, de fleste gør. Han søgte rundt og var i praktik flere steder.

»I slutningen af anden uge der blev vi så enige om, at det var det, vi gjorde. Jeg blev ansat,« siger han.

Det var i maj 2023, og det er efterhånden tre et halvt år siden.

Vejen ind i faget var mindre planlagt, end resultatet antyder.

»Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle. Det er et kendt problem hos mange unge mennesker,« siger han.

Han kiggede på, hvad vennerne gik efter, og der var mange af drengene, der valgte håndværket.

»Så jeg gav det et skud, og så fandt jeg ud af, at det var egentlig meget sjovt. Så hvorfor ikke,« siger han.

I dag kan han sætte ord på, hvad faget kan.

»Man bruger jo selvfølgelig hovedet, men det er på noget andet end at sidde otte timer foran en computerskærm, fordi du bruger jo også kroppen. Der er ikke to dage, der er ens. Du oplever altid noget, og så går du med forskellige kollegaer,« siger han.

Netop den del fremhæver han ved virksomheden. Han er kommet med ud og har lavet det hele i stedet for at stå og feje gulvet på værkstedet, og han peger på, at der er blevet brugt tid på at forklare, hvorfor tingene gøres, som de gøres.

»Det er jo ikke meget, man i dag som tømrer saver med en gammeldags håndsav. Men der er meget forståelse for faget — hvorfor gør vi det der, og hvad er godt. De har også været gode til igennem hele de der tre et halvt år at forklare os, husk lige, når du gør det der,« siger han.

Selve svendeprøven strækker sig over tre uger. Først 37 timer til teori, derefter 37 timer til at bygge i værkstedet. I tredje uge fremlægger man sin teori og får feedback med det samme, men den endelige karakter falder først om fredagen.

Nerverne var der, selv om han kalder forløbet standard.

»Det er en af de eneste gange, hvor jeg ikke rigtig har kunnet sove om natten. Udover da jeg var otte, og det var juleaften,« siger han.

»Så kommer man i gang der om mandagen, og så går der 20 minutter, og så er du inde i rytmen. Så er der ikke noget at være nervøs for længere.«

At han var godt rustet, tilskriver han i høj grad virksomheden, hvor der altid har været andre lærlinge at læne sig op ad. Der har konstant været mellem tre og fem, og lige nu er de fem, hvoraf tre netop er blevet udlært.

»Der har altid været nogen at spejle sig i, have spørgsmål til, og som kan komme med nogle gode svar. Hvad er godt, og hvad er dårligt, og hvad skal man huske,« siger han.

Spørger man ham, hvad der skulle til for at nå op på det niveau, er svaret kort.

»At man tager det alvorligt nok og bare giver den en skalle,« siger han og tilføjer, at man skal sørge for ikke at gå for sent i gang.

Han skulle ikke lede længe efter et job. Han er ansat i virksomheden efter svendeprøven og var i gang som svend allerede mandagen efter.

»Jeg spurgte, om jeg måtte blive, og det ville jeg gerne. Det er jo et godt sted at være, og jeg kendte jo allerede alle dem, der er ansat her,« siger han.

Lynggaard & Bødker ApS sendte i alt tre af de tolv nye svende afsted fra fredagens fejring. Begge sølvmedaljer gik til virksomhedens lærlinge.