PLEJEHJEM. Det er nat i Fredericia, og på byens plejehjem er lyset dæmpet ned til det mest nødvendige. På gangen er der stille, men bag dørene gemmer sig en virkelighed, hvor hvert minut kan være afgørende. En medarbejder bevæger sig forsigtigt fra stue til stue med ansvaret for over 23 beboere, ofte med komplekse plejebehov og en skrøbelighed, der kun er vokset gennem årene.
En ny rapport fra VIVE, der blev udgivet denne sommer, maler et tydeligt og bekymrende billede. Fredericia Kommune har gennemsnitligt én medarbejder per 23,5 beboere på nattevagt. Et tal, som i weekenden endda stiger til næsten 28. Det er ikke blot tørre tal, men vidnesbyrd om en hverdag, hvor medarbejdere presses til det yderste, og hvor ældre borgere risikerer at vågne uden den nødvendige hjælp.
David Gulløv (S), der er formand for Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, erkender situationens alvor uden omsvøb:
»Den normering, vi har om natten, er ikke god nok. Vi skal sikre, at bemandingen også i weekenderne matcher behovet. Det handler om tryghed for borgerne, så de ved, at hjælpen er der, når behovet opstår, også om natten. Og så handler det naturligvis også om medarbejdernes sikkerhed og trivsel.«
Han trækker vejret, overvejer ordene, som politikere ofte gør, når de mærker alvoren banke på døren. For rapporten viser ikke blot Fredericias udfordringer, men også markante regionale forskelle, der rejser spørgsmål om, hvorfor nabokommunen Middelfart med sin mere favorable natnormering på 13,8 borgere pr. medarbejder lykkes med noget, der tilsyneladende er så svært her.
»Det er klart, vi skal kigge nærmere på, hvad der lykkes i Middelfart. Vi skal lære af deres tiltag og erfaringer. Samtidig mener jeg også, vi bør se på de kommuner, der klarer sig dårligere. Vi har brug for at forstå hele spektret for at kunne forbedre vores egen praksis,« siger han og understreger med en eftertænksomhed, der lader antyde, at løsningen ikke ligger lige for.
Han peger på, at der er behov for at forstå detaljerne bag tallene. For en gennemsnitlig normering siger ikke nødvendigvis alt. Hvert plejehjem er sit eget lille samfund med unikke behov og udfordringer.
»Hvordan ser det rent faktisk ud på de enkelte plejehjem? Bemandingsplanen skal jo være lavet, så den passer præcist til opgaven på hvert plejehjem,« siger David Gulløv og tilføjer med et strejf af utålmodighed:
»Nu har vi ikke fået gennemgået rapporten politisk endnu, men det har jeg faktisk nævnt, at vi gerne vil have gjort, så snart forvaltningen har fået tid til at læse sig ind i rapporten og se på udfordringerne med fredericianske briller.«
Og netop den gennemgang er vigtig, mener han. For tallene afslører ikke blot et problem, men peger også på en retning, hvor løsningerne kan findes. Han læner sig lidt tilbage, som politikere gør, når ordene falder på plads, og pointerer roligt:
»Vi skal være nysgerrige, og vi skal være åbne for, at andre kommuner måske har fundet løsninger, vi kan bruge. Det handler jo om tryghed og værdighed – for både borgerne og vores personale.«
David Gulløv ønsker derfor allerede nu en grundig gennemgang af rapportens lokale perspektiver og ser frem til, at kommunen snarest dykker dybere ned i tallene.
»Når der kommer tal som disse, skaber det naturligvis et nødvendigt fokus, men det er afgørende, at fokusset aldrig slipper. Vores opgave er konstant at sikre, at plejehjemmene har den nødvendige bemanding og de rette kompetencer. Derfor er samarbejdet med uddannelsesinstitutioner som SOSU-skolerne helt afgørende. Vi skal løbende investere i at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere,« understreger han.
Han bliver stille et øjeblik. I den slags stilhed, hvor ordene lige skal falde på plads. Så fortsætter han og lader forstå, at de udfordringer, der presser sig på, ikke kun handler om, hvor mange medarbejdere, der går på vagt, men i lige så høj grad handler om, hvem de er, og hvilke evner de har med sig. For demens er ikke længere en undtagelse, men i stigende grad normen i den hverdag, medarbejderne møder på kommunens plejehjem. Og det kræver mere end blot en ekstra hånd; det kræver faglighed og nærvær.
Presset på plejesektoren vokser imidlertid år for år. Hvor andelen af beboere med demens i 2019 lå på 51 procent, er den nu steget til hele 59 procent. Det øgede plejebehov kræver ifølge David Gulløv en markant styrket indsats:
»Vi skal se realistisk på, hvad tallene faktisk betyder. Det handler ikke blot om at justere på marginalerne, men om at lave konkrete og ambitiøse tiltag, der matcher borgernes reelle behov. Vi kan ikke lade medarbejderne stå alene med en følelse af, at de ikke kan nå at løse opgaverne ordentligt. Det påvirker både deres arbejdsglæde og borgernes tryghed.«
Og netop medarbejdernes følelse af utilstrækkelighed fylder hos ham. Han taler om oplevelsen af at gå hjem fra arbejde uden at have nået det hele, uden at have mødt borgeren med den omsorg, man egentlig gerne ville. En følelse, der slider både på det menneskelige overskud og på fagligheden. Og her er det, ifølge Gulløv, ikke blot medarbejderne selv, der skal sikre, at arbejdet lykkes. Der er brug for et løft – også i måden, plejehjemmene ledes på.
Han pointerer derfor, at arbejdet med at løse udfordringerne ikke kun handler om normeringer, men også om ledelse:
»Vi er nødt til at styrke den lokale ledelse ude på plejehjemmene. Vi skal lære af de steder, hvor tingene fungerer godt, og overføre den viden til områder, hvor vi ser udfordringer. Det er en kontinuerlig proces, og derfor skal vi som politikere altid være opmærksomme og nysgerrige på, hvordan vi skaber forbedringer.«
Det handler om ledelse, der ikke blot administrerer, men inspirerer og støtter medarbejderne. En ledelse, der tør se problemerne i øjnene og samtidig fremhæver de steder, hvor tingene lykkes – så erfaringerne kan vandre fra plejehjem til plejehjem som gode historier og ikke blot dystre statistikker.
For David Gulløv handler indsatsen dybest set om at skabe en stabil, tryg og værdig hverdag for Fredericias ældre borgere. Tallene fra rapporten sætter en klar streg under behovet for handling. Nu venter han på, at forvaltningen leverer en detaljeret gennemgang, så de politiske beslutninger kan træffes på et velinformeret grundlag:
»Det er nødvendigt, at vi politikere har klare og opdaterede informationer. Det er afgørende for, at vi kan tage ansvarlige beslutninger, der virkelig gør en forskel for både borgerne og personalet på vores plejehjem.«
Han trækker vejret igen og tænker inden han svarer på en måde, som om, at han allerede kan mærke tyngden af de beslutninger, der venter. Det er ikke altid let at sidde som politiker i disse udvalg. For bag alle tal og statistikker ligger menneskelige skæbner og medarbejdere, der fortjener mere end blot en hverdag, hvor opgaven knap kan nås. Og dét er en erkendelse, som ikke forsvinder med rapporter, men som tværtimod kalder på handling – i dag og alle de dage, der følger.
