fredericiaavisen.dk › Sport

Assistenttræner stopper i FC Fredericia

Assistenttræner stopper i FC Fredericia

Efter tre sæsoner stopper Anders Clausen som assistenttræner i FC Fredericia.

Clausen har tidligere scoret utallige mål på højt niveau som aktiv spiller, og det har han taget med videre i trænerkarrieren, hvor han i FC Fredericia har været med til at forme blandt andet Kristian Kirkegaard og Adam Jakobsen, der er sendt videre til større adresser efter at have bombet mål ind for FC Fredericia. Tillige har Clausen haft ansvaret for dødboldene. Det stopper efter denne sæson.

- Vi har været særdeles tilfredse med Anders som assistenttræner. Sammen med Michael Hansen har Anders leveret en professionel indsats gennem alle sæsoner. Anders er vellidt blandt spillere og øvrige ansatte i FC Fredericia, og han har i denne sæson været en del af én af de bedste sæsoner i klubbens historie, siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen.

Hvem der skal afløse Anders Clausen, oplyser FC Fredericia ikke.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Rasmus vil ikke bare være en bedre målmandElna Schakmann Mathiasen skal have flere piger til at spille fodbold i Fredericia fFHelle Thomsen har udtaget EM-truppenBirksø holdt FC Fredericia i live, men de sidste 30 til 40 meter manglede