Fredericia Kommune har netop afleveret sit svar til Socialtilsyn Syd. Det sker i forbindelse med at tilsynet vurderer, at Kobbelgaarden i kommunen ikke bør drives videre. I svaret angriber kommunen tilsynet med arme og ben, og fastholder at man har lavet en række forbedringer, der endnu ikke er slået igennem. Samtidig med denne påstand angriber man medarbejderne, mens man hævder, at deres interviews ikke er fyldestgørende. En ny ledelse skulle have været inddraget bedre, siger man. Oversat fra kommunesprog til dansk, så skriver man, at man ikke skal tro på medarbejderne.
Javel. Det havde været på sin plads med en anelse selverkendelse. Men sådan er det ikke. Cheferne på rådhuset og de lydige byrådspolitikere vil noget andet.
Det er et mørkt menneskesyn. Bortforklaringer, undskyldninger og total ansvarsfralæggelse er den reaktion, man kommer med. Vi mangler fortsat et svar på, hvordan det kunne kom så vidt:
Vi venter på svaret?
Hvad er det præcist, der kan forklare, at man ikke tager medarbejdernes samtaler med tilsynet for gode varer? “Socialtilsyn Syd har i alt interviewet 44 medarbejdere i de tre perioder med skærpet tilsyn. Vi har gentagne gange problematiseret den metodiske vægtning af medarbejderinterviews frem for en bredere inddragelse af pårørende, ledelse og borgerne selv”, skriver kommunen. Hvorfor har I problematiseret “den metodiske vægtning af medarbejderinterviews”? Kan man ikke gå ud fra, at de ansatte efter bedste evne forsøger at belyse vilkårerne på Kobbelgaarden, og at deres udsagn må veje tungt i en vurdering? Og hvad er det præcist for udsagn, der kan komme fra andre, der kan ændre på en så alvorlig konklusion fra så mange medarbejdere?
Det er virkelig svært at se logikken hos forvaltningsapparatet. Så meget men ellers hylder medarbejderne i Fredericia Kommune, så gælder det i hvert fald ikke, hvis de er bekymret for ledelsen, arbejdsvilkårerne eller borgernes sikkerhed. Det afslører en fundamental brist i selverkendelsen på rådhuset, hvor man virker til at være milevidt fra virkeligheden ude i kommunens afdelinger. Men den indstilling er det ikke svært at forestille sig, at ansatte rundt omkring er bekymrede for at komme med kritik.
Her kunne det have været gavnligt, hvis de folkevalgte byrådspolitikere var trådt i karakter. Men de virker helt hjernevaskede. Uanset, hvad det er med Kobbelgaarden, de finder værd at gå planken ud for, så er det påfaldende, hvor meget de faktisk deler chefernes foragt for medarbejderne. Tiden må vise om tilsynet påvirkes af angrebet på deres vurderinger, men under alle omstændigheder er de såkaldte initiativer næppe i stand til at ændre på forholdene på Kobbelgaarden. Der er noget mere principielt på spil omkring Fredericia Kommunes tillid til de medarbejdere, der tør sige fra.
Man har tidligere talt om whistleblowerordning, men i praksis er det småt med resultater på denne konto. Vælgerne bør virkelig tage notits af, hvor svært det er at få forandringer, når de folkevalgte er pyt og pande med ledelsen på rådhuset. Ægte forandring kommer netop ved, at man inddrager medarbejdere i løsningerne; ikke mistænkeliggør eller latterliggør dem. Kommunens ledelse burde af egen drift have lukket stedet ned, fremfor at lave pokalpudsning på første klasse. Og i anden række burde de ansvarlige politikere have trukket stikket på den øverste ledelse for området, samt ikke mindst smækket med døren undervejs. Det er sært, at de vil tage tæskerne for den her sag, når det tydeligvis er en problematik, der på alle tænkelige måder er forsøgt undertrykket; indtil tilsynet griber ind.
Angrebet på medarbejderne der har udtalt sig til tilsynet er usmageligt. Alle medarbejdere rundt omkring i kommunen burde stimle sammen på rådhuspladsen og vise deres solidaritet mod sådanne indspiste og usunde metoder, som dem de nu kan læse sort på hvid. Men det er nærliggende at tænke, at kommunens ansatte alt for godt ved, hvor langt ud rådhusjuntaens magt rækker. Det vil sandsynligt være forbundet med en risiko for jobbet at vise sit ansigt eller utilfredshed.
