Ældreloven skal mærkes, ikke bare læses højt ved festlige lejligheder. Flotte ord er ikke nok.
Når der endelig kommer der lidt lyd fra Social- og Sundhedsudvalget i Fredericia om den nye ældrelov er det kun generelle vendinger og varm luft. Hvor er det konkrete? Det klinger hult, når der ikke følger handling eller tydelige initiativer med ordene.
Ældreloven skal mærkes i hverdagen, ikke bare nævnes i overskrifter og politiske nyhedsbreve.
Fra start har jeg taget loven alvorligt. Jeg har brugt både Seniorrådet og pressen til at sætte fokus på de steder, hvor det halter og der er rigeligt at tage fat på.
Her er, hvad vi savner:
• Gennemsigtighed: Hvordan har kommunen egentlig tænkt sig at implementere ældreloven? Vi mangler konkrete handleplaner ikke bare luftige visioner og PowerPoint-bobler.
• Helhedspleje med indhold: Det nytter ikke, hvis det hele ender som et skrivebordsprojekt. Borgeren skal være i centrum, ikke Excelarket.
• Reel valgfrihed for borgerne: Det skal være muligt selv at vælge leverandører og ydelser. Frihed virker også i ældreplejen. Ældrelovens frihedsintentioner må ikke drukne i SF lignende driftstænkning.
• Mindre skema, mere faglighed: Giv medarbejderne frihed til at bruge deres faglighed og sunde fornuft. Det skaber bedre hverdage for både dem og borgerne.
• Resultater, der kan mærkes: Vi skal se forbedringer i ældres livskvalitet, ikke bare i skåltaler og målsætninger.
• Involvering i praksis: Borgerpaneler og ægte dialog, ikke flere dokumenter, der samler støv i en skuffe.
• En ny kultur, ikke en ny syltekrukke: Vi har chancen for at gentænke ældreplejen. Den chance må vi ikke forpasse.
Vi skal ikke vente i årvis på at mærke en forskel. Ændringerne skal mærkes i hverdagen for bruger og medarbejdere, ikke kun i kommunens strategi-pdf’er eller i valgkampmaterialet.
Ældrepleje handler ikke om systemer, men om mennesker. Om liv, værdighed og handlekraft. Og det er nu, der skal leveres.
