I takt med at priserne på dagligvarer, husleje, medicin og energi stiger, bliver det stadig vanskeligere for Danmarks folkepensionister at få økonomien til at hænge sammen. Grundbeløbet følger ikke med tiden. Hvor andre grupper i samfundet i nogen grad kompenseres gennem lønreguleringer eller skattefradrag, står mange ældre tilbage med en fast og urørlig indkomst, der i stigende grad udhules af inflationen.
Priserne stiger – pensionen står stille
Siden inflationen tog fart i kølvandet på COVID-19-pandemien og energikrisen, har danskerne mærket prisstigninger på stort set alle varer og ydelser. Ifølge Danmarks Statistik er forbrugerpriserne steget med omkring 14 % samlet siden 2021. Alligevel er det skattepligtige grundbeløb, som udgør en væsentlig del af folkepensionen, ikke reguleret tilsvarende.
Folkepensionen består af et grundbeløb (skattepligtigt) og et skattepligtigt pensionstillæg (indkomstafhængigt). Men mens pensionstillægget i nogen grad tilpasses, er grundbeløbet politisk bestemt og følger ikke automatisk prisindekset. Det betyder, at realværdien, den faktiske købekraft af pensionen falder år for år, medmindre Folketinget aktivt hæver beløbet. Her vil Liberal Alliances foreslåede forhøjese af det skattefri grundbeløb, virkelig hjælpe.
Jeg kalder det nuværende, diskrimination af ældre?
Ældreorganisationer og økonomer peger på, at denne situation skaber en form for økonomisk diskrimination mod folkepensionister. Hvorfor skal en person, der har arbejdet et langt liv og nu er på pension, miste købekraft, blot fordi politikerne ikke regulerer grundbeløbet? Samtidig med de opjusterer egen løn?
Konsekvenser i hverdagen er, mange pensionister oplever, at de i stigende grad må vælge mellem nødvendigheder som mad, medicin og varme. Kritikere peger på, at manglende regulering af pensionens grundbeløb i praksis er et politisk valg. Jeg mener grundbeløbet børfølge forbrugerprisindekset, ligesom det er tilfældet med flere sociale ydelser.
”Det er ikke en gave at lade pensionen følge med priserne, det er en retfærdighedsjustering,”
Det handler ikke om økonomisk nødvendighed, men om politisk vilje. Når man prioriterer Militæret, velfærd og grøn omstilling, men ikke sikrer ældres velfærd, sender man et signal om, hvem der er vigtigst,” Hvorfor kommer de ældre ikke under velfærd.
