Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

50-årig forsøgte indbrud i 7-Eleven: Trak forgæves i glasdørene

50-årig forsøgte indbrud i 7-Eleven: Trak forgæves i glasdørene

KRIMI. En 50-årig mand er sigtet for forsøg på indbrud i 7-Eleven på Fredericia Banegård natten til onsdag.

Politiet modtog klokken 01.35 en melding om, at en mand forsøgte at bryde ind i kiosken ved at trække de dobbelte glasdøre fra hinanden. Det lykkedes ham ikke, og han forlod stedet. Der blev dog beskadiget lister og forskubbet noget i forbindelse med forsøget, men intet blev knust.

En patrulje ledte i området ud fra det signalement, der var givet, og fandt manden kort efter. Han er sigtet for forsøg på indbrud.

Politiet arbejder videre med sagen, herunder om 7-Eleven har videoovervågning, og undersøger, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. Manden er fortsat i politiets varetægt.

Det oplyser Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen.

Del artiklen

Læs også

Tyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindueKvinde på 33 råbte højt om politiet midt på nattenVilla udbrændt i Gårslev i natNattepatrulje fandt peberspray på mand