POLITIK. Mandag aften var der ekstraordinært møde på rådhuset. Et møde der ikke stod på kalenderen, men som blev indkaldt, fordi den nye skole på Indre Ringvej er kommet under pres. De skærpede klimakrav til byggeri, der trådte i kraft i sommer, har allerede gjort sig gældende. Nu står politikerne i Fredericia over for den klassiske balance mellem drømmen om en skole i verdensklasse og virkeligheden i et anlægsbudget, der ikke længere kan holde de samme rammer.
Da byrådet i marts besluttede, at den nye skole skulle udbydes i totalentreprise, var budgettet på 271 millioner kroner. Siden er regnestykket blevet skubbet. Nye nationale krav om livscyklusvurderinger og miljøsanering trækker projektet op med yderligere 26 millioner.
Formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen fra Socialdemokratiet, lægger ikke skjul på, at de skærpede krav nu har flyttet beslutningen ind i budgetforhandlingernes maskinrum.
»Enten skal vi finde de ekstra penge, eller også må vi genbruge mere af de gamle bygninger. Hvis vi ikke kan finde pengene i byrådet, må vi bruge lidt mere af det eksisterende, og det er også i orden. Men vi presser ikke skolen for at spare,« siger han.
For hans partifælle Vibe Dyhrberg Nielsen er det afgørende, at der ikke ender med at blive bygget en skole, som ingen kan stå inde for.
»Vi kommer ikke til at sige ja til et skolebyggeri, som vi ikke mener er nutidssvarende. Vi kommer heller ikke til at bygge en skole, der ikke lever op til de kvaliteter og standarder, vi ønsker. Og vi kommer ikke til at lave en eller anden åndssvag B-løsning, bare fordi budgettet ikke rækker længere,« siger hun og tilføjer, at hun er bekymret for, om de 26 millioner overhovedet rækker.
Bekymringen er ikke uden grund. Flere andre store offentlige byggerier i Danmark har de seneste år vist, at de første overslag sjældent holder. Entreprenørerne indregner usikkerheder, nye lovkrav kan dukke op, og ambitionerne ændrer sig undervejs. Derfor er socialdemokraten også bevidst om, at det kan ende med at koste endnu mere.
»Jeg er nervøs for økonomien, og det ville være løgn at sige andet. Vi har allerede set, at nye krav lægger millioner oveni, og det er firmaer, der kun lige er begyndt at arbejde med de her regler. Så jeg frygter, at det her kan vokse yderligere,« siger Vibe Dyhrberg Nielsen.
For hende handler det imens ikke kun om budgettets tal, men også om de forventninger, der allerede er bygget op omkring projektet. Visionen om en ny skole er blevet præsenteret som et flagskib og en ny begyndelse i et område, hvor mange forældre i dag har valgt de private skoler. Derfor advarer hun mod at skrue ned for ambitionerne.
»Vi har allerede været ude og sige til borgerne, at de får en ny skole, et flagskib og en helt ny start for området. Hvis man så pludselig begynder at sige, at vi måske skal renovere i stedet, så føles det som et løftebrud, og det vil jeg helst ikke ud i,« siger hun. Hun bemærker dog, at en totalrenoveret bygning i princippet kan opleves som helt ny indvendigt, sådan som man så det med Social- og Sundhedsskolen i Erritsø.
Kernen i hele diskussionen er imidlertid eleverne. Det er deres hverdag, rammer og læringsmiljø, der til syvende og sidst afgør, om projektet kan kaldes en succes. Spørgsmålet om kvadratmeter pr. elev er derfor blevet en målestok, hvor tallene også er blevet symboler på kvalitet. For de almene elever er der afsat 10 kvadratmeter, mens specialeleverne har 17. Her vil ingen give sig.
»Eleverne skal have den plads, vi har planlagt. Det handler ikke om at presse dem, men om at beslutte, om vi bygger helt nyt, eller om vi genbruger noget mere,« siger Ole Steen Hansen.
Samtidig står visionen om en grøn skole i verdensklasse urokkelig, selvom økonomien gør rejsen vanskeligere.
»Det skal opleves som en helt ny skole, også selvom man vælger at genanvende. En totalrenovering kan gøre, at det indvendigt fremstår helt nyt, men udvendigt bliver det en balance mellem de grønne ambitioner og de løfter, vi har givet. Når man har en vision om at være grøn i verdensklasse, så er man også nødt til at honorere den,« siger Vibe Dyhrberg Nielsen.
Hvornår borgerne kan se de første konkrete bud på skolens udformning, er dog fortsat uvist. Mødet endte uden en afklaring, og nu er det op til budgetforhandlingerne i efteråret at finde vejen frem. Planen er, at der kan træffes en politisk afgørelse i oktober, hvorefter udbuddet kan sendes ud omkring årsskiftet.
Indtil da må borgerne væbne sig med tålmodighed. Ole Steen Hansen vurderer, at selve udbudsprocessen kan tage op mod et år.
»Der bliver arbejdet på det hele tiden, men det bliver først ved årsskiftet vi sender det i udbud,« slutter han.
