Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

23-årig fra Fredericia fængslet i kokainsag

23-årig fra Fredericia fængslet i kokainsag

En 23-årig mand fra Fredericia er fredag blevet varetægtsfængslet frem til den 16. september efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, oplyser Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Manden er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 for organiseret videreoverdragelse af ikke under et kilo kokain.

Den 23-årige udbad sig ifølge anklagemyndigheden betænkningstid i forhold til, om han vil kære fængslingen til landsretten.

Han er ikke den første, der er blevet fængslet i sagen. Den 22. juli blev en 17-årig og en 19-årig fremstillet og varetægtsfængslet i samme sag, lyder det fra anklagemyndigheden.

Grundlovsforhøret foregik som ventet bag lukkede døre, og der er derfor ikke kommet yderligere detaljer om sagen frem.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politis meddelelser den 21.8 kl. 8.48 og kl. 12.05.

Del artiklen

Læs også

Tyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindueKvinde på 33 råbte højt om politiet midt på nattenVilla udbrændt i Gårslev i natNattepatrulje fandt peberspray på mand