Forside Erhverv Ziito bliver ny leverandør af interiør til CIFF

Ziito bliver ny leverandør af interiør til CIFF

DEL
Ziito
Jonas Oxholm - Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Den bæredygtige interiør-producent Ziito har indgået aftale med CIFF – nordeuropas største modemesse, om levering af tøjstativer og reoler til de kommende to messer i Bella centeret.

“Vi er selvfølgelig stolte af at en så anerkendt virksomhed som CIFF vælger at indgå samarbejde med os. Det forpligter selvfølgelig, men med det setup vi har kan vi nemt håndtere de store messeudlejninger” Udtaler Ziito medejer og CEO, Jonas Oxholm.

“Vi har haft CIFF i kikkerten længe, da de repræsenterer det ypperste indenfor modemesser i danmark. Vi har allerede haft en del mindre udlejninger til brands, som deltager på CIFF, så vi vidste at potentialet var til stede. Nu er underskriften i hus, så vi kan begynde at fokusere på den praktiske del af opgaven” Siger Jonas

Ziito skal levere over 300 tøjstativer og reoler til Modemessen i Bella Center, som bliver afholdt d.8-10 august. På modemessen deltager de største fashionbrands fra hele verdenen. “Der ligger selvfølgelig også en stor eksponerings-værdi i det for os, når nu alle de største brands er repræsenteret på messen. Som en del af aftalen med CIFF, vil Ziito også have en stand på messen, så jeg forventer da helt sikkert at vi får travlt” Siger Jonas

Aftalen er blot en af flere større messekontrakter som Ziito har fået underskrevet. “Vi leverer også stativer til flere større modemesser i London, bl.a Englands største b2b herretøjsmesse, Jacket Required” Ziito forventer, uderover CIFF; at kunne få et par tyske messer i hus i løbet af 2018. “Efter CIFF er vores øjne rettet mod det tyske messe-marked. Tyskland er et rigtigt messe-land, så vi ser et rigtigt stort potentiale dernede” Udtaler Jonas.

Ziito er stiftet af de tre brødre, Simon, Jonas og Daniel Oxholm. Virksomheden sælger i dag deres bæredygtige produkter i hele europa, både til private og butikker. Både produkter og virksomhedskulturen er gennemsyret af målet om bæredygtighed. Det vil for Ziitos vedkommende sige, ingen kemi, alt sorteres til genbrug, ingen affald, vegetariske og økologisk madordning.

 

 

 

DEL