Kasper Young satte den afgørende kasse ind for FHK efter en flot forsvarsaktion, og driblede sikkert ned og scorede. Det var med til at sikre FHK sejren på 31-32 på udebane mod Ribe-Esbjerg.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Længe lignede det, at FHK ville triumfere i sikker stil. Emil Tellerup i målet og forsvaret stod på et højt niveau, men pludselig blev Ribe-Esbjerg lukket ind ad bagdøren. Fra at FHK førte 20-26 var holdet pludselig bagud, men i slutminutterne genfandt FHK sig selv og endte med at vinde.

»Jeg synes, at vi gik istå i angrebet og havde afslutninger i chokoladehøjden, så fik de medvind og havde marginalerne med sig i fem min og vi holdt hovedet koldt og vandt,« siger Kasper Young.

Med et minuts tid igen fiskede Kasper Young bolden fra Ribe-Esbjerg. Højrefløjen satsede hele butikken, da han skød frem og brød en aflevering, men det var ikke tilfældigt, at det skete.

»Det er fedt, når det lykkedes når man har det på video. Det var planlagt,« siger Young, der efter aktionen blev tiljublet:

»Det er dejligt at se holdet jublet på den måde over det, det er det man træner for seks gange om ugen,« forklarer Kasper Young.

http://adp-as.dk

FHK har fået en svingende start på sæsonen, hvor der har været udfald, men i de seneste par kampe har FHK taget skeen i den anden hånd og præsteret på et højere niveau.

»Mod Kolding var vi skuffede. Nu er vi rykket endnu tættere sammen ,og Boysen er kommet med vildskab i forsvaret og det kan have prikket til os,« forklarer Young.

I disse Covid-19 tider er det ikke tilladt for udeholdet at medbringe fans til kampene, og det er noget FHK kan mærke, da holdet i normale tider plejer at få stor opbakning på udebane.. 

»Det er ikke det sammem når de ikke er her. Hvis Ultras havde været her, så var de kommet ind på banen til os og fejret det med os,« siger Kasper Young.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer