På søndag kan man igen opleve en akustisk popup koncert hos Beadhead Records i C-Byen. Wild Forest udgvier ny 180g vinyl og i den forbindelse kommer de og spiller en miniakustiskkoncert i Kanalbyen, Fredericia.

“Kom til in-store koncert med Rasmus og Ned fra Wild Forest når de besøger Bedhead Records i Frederica d. 13. maj fra kl. 14.00 til 16.00 i forbindelse med release af “Earthbound” på 180g vinyl!”, sådan skriver Bedhead på deres Facebook.

Wild Forest udgiver nu “Earthbound” på vinyl og spiller i den forbindelse en mindre akustisk tour rundt om i landet. Så kom og del jeres passion for musik på vinyl og lyt til et nyt fremadstormende band!

Debut-EP’en fra Wild Forest har fået titlen “Earthbound” og netop naturen og Jordens kræfter spiller en vigtig rolle i sangenes tekstunivers og billedsprog.

Bandet Wild Forest har i deres pressemeddelelse tilføjet nogle forskellige citater.

“I Wild Forest elsker vi alle vinyler og vi glæder os meget til at rejse ud for at møde ligesindede i danske pladeforretninger.”
– Rasmus Kornelius, forsanger i Wild Forest.

“If you only pick up one record this week make it this one, you won’t regret it and for those who love your vinyl be sure to look out for a release coming in the spring of 2018.” — The Alternative Nation.

“Guitarsoloen er tilbage. Alle gør det; War on Drugs, Wild Forest. Alle. Og jeg elsker det!” — Casper Bach Hegstrup, Jurymedlem Karrierekanonen og P6 Beat-vært.

Mød op og få en oplevelse på havnen og gå hjem med noget vinyl.

Følg Wild Forest på Karriere Kanonen