Venstre havde her til aften generalforsamling, her skulle medlemmer blandt andet vælge ny formand, hvor valget stod mellem Frank Wichmann og Michael Wognsen.

Efter begge kandidater havde fremlagt deres visioner, var der afstemning og det blev Frank Wichmann, der løb med sejren med stemmerne 39 mod 33.

Dermed har Venstre i Fredericia fået ny formand.

Herefter var der valg til de øvrige bestyrelsesposter, hvor der igen var kampvalg, idet der var fem kandidater til to pladser. Gitte Bertelsen (Fik 53 stemmer) og Christian Thestrup (Fik 54 stemmer) løb med pladserne foran Frances O’Donavan (Fik 22 stemmer) Erik Jensen (Fik 11 stemmer) og Brian Hansen (Fik fem stemmer).

Venstreveteranen Børge Larsen blev valgt til Venstres regionsbestyrelse uden modkandidater.

Peder Hvejsel og Jesper Majland Hansen blev valgt som revisorer, mens Jan Kristensen blev som revisorsuppleant.