Hos Wetche Bageri er der travlhed. Den traditionelle dørklokke ringer, kunderne ekspederes, telefonerne ringer, ovnene bipper, gulerodsbrudene bages, dejene æltes og så er der kransekagen anno 2019, som optager en tredjedel af produktionen. Det er den kage, som vores historier omkranser.  

Lærlingen har stået for årets kransekagemasse, som naturligvis er produceret efter alle kunstens regler. Denne morgen er det Bagermester Bjarne Wetche der, sammen med sin svend Morten Frederiksen, er ved at sætte de mange kransekageprodukter på plads.

Kransekage hos Wetche Bageri. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen /Fredericia AVISEN)

Der er uret, som alle kender, og flere lige skal knække et stykke af til boblerne klokken 12, hvis ikke børnene, som Aksel i Matador har slikket glasuren af, fordi den søde hvide sukkermasse lokker. Men en sød tand skal man have, når man nyder årets kransekage, men hos Wetche Bageri har man også nye produkter i årets sortiment.

”Vi har naturligvis flest af de klassiske produkter, som uret og kransekagetårnet, hvor den store ring til sidst er i høj kurs, hvis ikke man har spist for meget at nytårsmenuen, men derudover har vi i år lavet fem nye muligheder, som sælges i en elegant æske,” fortæller Bjarne Wetche og præsenterer sine nye lækkerier:

”Vi har en brunfarinvariant, hvor det brune sukker omkranser herlighederne og giver smagsoplevelsen en sprød dimension. Så har vi lavet en appelsinvariant, der både bringer den syrlige friskhed med ind i oplevelsen, men også leverer det perfekte match til kransekagemassen mandelsødme. Alle vores produkter er pænt pyntet, så det er også den perfekte værtsgave, hvis man ikke ved, hvad man skal finde på. Den tredje variation kender man fra vores hylder – det er den med friskplukkede nødder, som vi indkapsler i mørk chokolade, og så har vi kransekagestykket med nougat, der altid er et hit og endelig har vi et stykke af den helt klassiske kransekage belagt med hvid glasur,” lyder det fra Bagermesteren, der ønsker alle et lykkebringende Nytår.

Kransekage hos Wetche Bageri. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen /Fredericia AVISEN)

Til sidst sættes de mange kransekager på køl, og nogle i butikken, hvor bagerkunderne straks får øje på de nybagte lækkerier.

Historien bag Kransekagen

En kransekage er en kage, der består af marcipan, sukker og æggehvider.

I Danmark har vi tradition for at nyde et stykke kransekage nytårsaften, hvor den serveres ved årsskiftet kl. 00:00 med et glas bobler, mens der synges ’Vær velkommen, Herrens år’.

Kransekagen associeres derfor ofte med fest, farver og fyrværkeri nytårsaften, men vi nyder den også til andre festlige begivenheder som f.eks. bryllup og konfirmation.

Kransekagen kan serveres i små mundrette bidder, eller den kan bygges op i lag af mindre og mindre kransekageringe, indtil den former et flot kransekagetårn. Dertil pyntes den flot med glasur, flag, glimmer, stjernekastere eller andet festlig pynt. På toppen placeres ofte en festlig figur alt efter begivenheden: En baby til et barnedåb, en studenterhue til konfirmation eller et flot brudepar til et bryllup.

Kransekage hos Wetche Bageri. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen /Fredericia AVISEN)

Der hersker ingen tvivl om, at kransekagen er et fast element, når vi skal fejre en glædelig begivenhed i Danmark og for os her på Odense Marcipan, har kransekagen en særlig plads i vores marcipanelskende hjerter.

Hvordan laver man kransekage?

Det er slet ikke så svært at lave selve kransekagemassen. Det er den del, hvor du skal bygge dit kransekagetårn, der kan give besvær – især de første par gange, du prøver.

Vælger du at lave din egen marcipan, skal mandlerne først blendes til en ensartet masse, hvorefter den blandes med sukker og æggehvider. Bruger du marcipan skal denne æltes sammen med sukker og æggehvider. Herefter stilles dejen på køl pakket ind i film, så den holder på fugtigheden.

Nu kommer den svære del, hvor dejen skal formes. Dejen rulles ud i en tykkelse af cirka 1,5 cm, hvor siderne trykkes flade, så stængerne får en trekantet form. Stængerne skal formes til runde ringe, hvor det er bedst at starte med den mindste ring og så fortsætte, indtil der ikke er mere dej.

Kransekagerne bages, pyntes med glasur og bygges langsomt op. Til sidst kan du pynte den flot med flag, knallerter eller noget helt tredje. Se vores opskrift på kransekagetårn her og find vores bedste tips til kransekage, så du kan blive mester i at lave den flotte dessert.

Er det første gang, du skal bage kransekage, kan du i stedet vælge at udforme din kransekage som kransekagestænger eller små stykker kransekagekonfekt.

Kransekagens historie

Hovedingrediensen i kransekage er marcipan, som blev opfundet i det gamle Persien i det store muslimske kalifat. I middelalderen kom marcipanen til Europa, hvor man begyndte at bage småkager af den søde, nøddedej.

Efter marcipanen kom til Danmark i 1700-tallet, blev kransekagen og overflødighedshornet opfundet, og begge kager bages og nydes til stadighed i stor stil den dag i dag.

Historien om overflødighedshornet

Overflødighedshornet er endnu sværere at fremstille, men også dyrere og mere pompøs end kransekagen. Overflødighedshornet symboliserer frugtbarhed og overflod, hvilket stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland.

Historien lyder, at Zeus opholdte sig i bjerggrotte, hvor han levede af gedemælk. Som tak forvandlede Zeus et af gedens horn til et overflødighedshorn, som indeholdt alt, hvad geden kunne ønske sig.

Sandheden af historien kan diskuteres, men det er den historie, der ligger til grund for overflødighedshornet.

Antikke græske dekorationer har illustreret overflødighedshornet som værende fyldt med blomster og frugter. Det spiselige overflødighedshorn i Danmark fyldes med blandt andet fyldte chokolader og konfekt.

Kilde: Odense Marcipan

https://www.billet.dk/dizzy-mizz-lizzy#tour

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her